Det er med stor fornøjelse, at jeg byder alle deltagere på Nordsø-Festivalen 2009 rigtig hjertelig velkommen til Aalborg. I Aalborg sætter vi pris på at få gæster både fra udlandet og fra det øvrige Danmark. Aalborgenserne er gæstfrie mennesker, der er stolte af at vise deres by frem.
Aalborg er en by med et aktivt og velfungerende musikliv for unge mennesker. Vi har fire store velbesøgte rytmiske spillesteder, og hvert år i sommerhalvåret arrangerer vi en række udendørs koncerter.
Jeg ved, at der er deltagere fra både Norge, Tyskland, Sverige og Danmark med på Nordsø-Festivalen, så jeg er sikker på, I vil få mange, spændende musikalske oplevelser med jer hjem fra Nordsø-Festivalen 2009.
Venlig hilsen
Henning G. Jensen
Borgmester
Tilbak