3-dages bustur til Sønderjylland & genforeningsfest
Folkefest, musik & royalt besøg • 4-stjernet hotel Afrejse 10. juli 2020

Vær med til at fejre 100-året for Genforeningen i Sønderjylland! I år er det 100 år siden, at Sønderjylland, efter at have været underlagt det tyske i rige i over 50 år, blev genforenet med Danmark. I 1920 blev dette fejret med en stor folkefest, og også i år vil der være forskellige arrangementer rundt om i hele landet. Kulminationen af det hele vil blive den store folkefest på Dybbøl Banke den 11. juli. Her vil være musik, taler og royalt besøg.

Tilmeld dig vores bustur til Sønderjylland og 100-året for Genforeningen ved at ringe på tlf. 98 11 34 00, skriv en mail på info@eurotourist.dk eller klik på knappen nedenfor.

100-året for Genforeningen

Pris pr. person i dobbeltværelse:
Kr. 2.895,-

Tillæg for enkeltværelse = kr. 750,-

Afrejsedatoer: Fredag den 10. juli 2020
Opsamlingssteder: Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg og Haverslev

Prisen inkluderer:

Kørsel i 4-stjernet bus Nordjylland - Sønderjylland t/r
Entré til Genforenings- og Grænsemuseet i Frederikshøj
Let frokost i Christiansfeld
2 overnatninger på Gram Slotskro
2 x morgenmad
2 x middag
Udflugt til Sønderborg og folkefesten på Dybbøl Banke
Let frokost i Ribe

Program: 100-året for Genforeningen

Dag 1: Turen starter i Frederikshavn, og vi kører sydover med opsamling i Hjørring, Brønderslev, Aalborg og Haverslev. Vi kører først til Genforenings- og Grænsemuseet i Frederikshøj. Det var her, det skete alt sammen lige uden for museets vinduer den 10. juli i 1920 – det berømte kongeridt over den slettede grænse, som vi kender så godt fra illustrationerne i historiebøgerne. Det var her, Kong Christian d. X blev tiljublet. Det var her, han løftede en lille hvidklædt pige op på sin hest. Efter at have set museet, kører vi en kort tur videre til Christiansfeld. Byen, som blev grundlagt i 1771 af den Herrnhutiske Brødremenighed efter tilladelse fra kong Christian den 7. I 2015 blev Christiansfeld optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Let frokost og rundtur i byen.

Herefter går turen videre sydover til vores hotel Gram Slotskro. Overnatning og middag på kroen.

Dag 2: Folkefesten. Efter morgenmaden kører vi først til den dansk/tyske grænse, hvor der bliver tid til indkøb, og herefter videre til Sønderborg. Der bliver lidt tid til at gå rundt i byen, og de, der måtte have lyst, kan evt. se Sønderborg Slot, som vil have en 100-års genforeningsudstilling. Kl. 14:00 starter Folkefesten på Dybbøl Banke. Der vil være taler, musik og deltagelse fra kongehus, regering og andre officielle repræsentanter. Det vil være en god idé at have et tæppe med til at sidde på. Folkefesten forventes afsluttet kl. 18:00 og vi kører herefter tilbage til Gram, hvor vi spiser middag på vores hotel.

Dag 3: Efter morgenmaden vil vi starte vores hjemrejse, dog med et stop i Ribe undervejs, hvor vi ser på byen, som har bevaret sit gamle bymiljø med Ribe Domkirke som dets majestætiske vartegn. Efter frokost i Ribe kører vi mod Nordjylland.

100-året for Genforeningen

Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.