Et fantastisk land med en unik historie og kultur
10 dage inkl. fly, 3- og 4-stjernede hoteller, halvpension & udflugter

Turen flyttes p.g.a. Coronakrisen til 2021 - Dato følger senere

Tag med på en spændende rundrejse i Armenien med dansk rejseleder. Armenien er beliggende i Kaukasus og grænser op til Tyrkiet, Georgien, Aserbajdsjan og Iran. Armenien har en ældgammel kultur og var det første land, hvor kristendommen blev hovedreligion. Landet har gennem årene været præget af voldsomme omvæltninger, hvor store naboer som Persien, Romerriget og Tyrkiet har besat og delt landet. Senest var Armenien en del af Sovjetunionen, men blev ved Sovjets opløsning i 1991 igen en selvstændig stat.

Nagorno Kharabak (Artsakh) er en selvudråbt nation – enklave i Aserbajdsjan – men hovedsagelig befolket af armenere. Der har tidligere været store interne stridigheder om området, men det er i dag absolut sikkert at besøge.

Tilmeld dig vores rundrejse i Armenien ved at ringe på tlf. 98 11 34 00, skriv en mail på info@eurotourist.dk eller klik på knappen til højre.

Pris pr. person i dobbeltværelse:
Kr. 15.950,-

Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.300,-

Turen flyttes p.g.a. Coronakrisen til 2021 - dato følger senere.

Afrejse fra København.

Prisen inkluderer:

Flyrejse København - Yerevan t/r
Transfer lufthavn - hotel t/r
8 overnatninger på gode 3- og 4-stjernede hoteller
8 x morgenmad, frokost og aftensmad (ekskl. drikkevarer)
Koncertbilletter
Entré til museer, m.v.
Udflugter ifølge program
Dansk rejseleder og engelsktalende armensk guide
Visum til Nagorno Karabakh

Program: Rundrejse i Armenien

Dag 1: Afrejse fra København med Austrian Airlines via Wien til Yerevan.

Dag 2: Ankomst til Yerevan. Bustransfer til hotel. Indkvartering. Sightseeing-tur i Yerevan. Besøg på bl.a. Republic Square, The Cascade, Victory Park og Historisk Museum. Frokost og aftensmad i Yerevan.

Dag 3: Bustur sydpå til Khor Virap kloster og kirke med udsigt over den tyrkiske grænse til Ararat’s Bjerg 5137 m. Videre sydpå til Noravank kloster og kirke med besøg i klippehulerne. Herfra videre til Goris, hvor vi spiser aftensmad og overnatter. Vi er nu tæt på grænsen til Iran og Aserbajdsjan.

Dag 4: Vi tager verdens længste svævebane (5752 m) over smukke kløfter og dalstrøg til Tatev middelalderlige universitet og kloster. Efter tilbageturen med svævebanen kører vi gennem korridoren i Aserbajdsjan ind til Nagorno Kharabakh (Artsakh). Vi spiser frokost og efterfølgende besøger vi Ghazanchetosts kirken. Herfra videre til Stepanakert, der er hovedstad i Kharabakh. Aftensmad og overnatning i Shushi.

Dag 5: Om formiddagen aflægger vi besøg i en børnehave, og derefter besøger vi Mamik og Babik (bedstemor og bedstefar), der er opført af udhuggede klippestykker. Efter frokost kører vi til Tigranakert – en borg og ruinby fra århundredet før kristi fødsel. Herefter tilbage til Shushi for afslapning, aftensmad og overnatning.

Dag 6: Vi lægger vejen forbi Gandzasar Klostret, der er indviet til Johannes Døberen, og legenden fortæller, at hans hoved findes her som relikvie. Efter frokost kører vi ind i Armenien igen og aflægger besøg på Noratus kirkegård med Armeniens største samling af stenkors. Aftensmad og overnatning i Dilian, der er en hyggelig ferieby beliggende i en grøn dal.

Dag 7: Vi kører til Goshavank og Hagharstin klostre og spiser frokost i Dilivilla. Herefter kører vi ud til Sevan-søen og besøger Sevanavank, der ligger på en halvø ud i søen. Herfra går turen tilbage til Yerevan, hvor vi spiser aftensmad og overværer koncert med armensk musik og dans. Overnatning i Yerevan.

Dag 8: Vi kører til Geghard middelalder kloster, der er optaget på Unesco World Heritage Site. Her får vi lejlighed til at høre religiøs sang i et rum fra det 13. århundrede. Herefter besøger vi Garni græsk/romersk tempel og spiser frokost i en gårdhave, hvor vi oplever fremstilling af det lokale brød. Efter frokost kører vi tilbage til Yerevan, hvor vi besøger Thisternakabert, der er det store mindesmærke og museum for folkedrabet på armenerne i 1915-17. Herefter besøger vi Ararat Barandy Company og får et par smagsprøver. Aftensmad og overnatning i Yerevan.

Dag 9: Vi besøger Ejhmaiatsin, der er verdens tidligst byggede kristne kirke og herefter ruinerne af Zvartsnots katedralen. Efter frokost besøg på Matenadaran, der er museum og forskningsinstitut for gamle manuskripter. Man kan også vælge at bruge formiddag eller eftermiddag eller begge dele til at udforske byen på egen hånd. Afskedsmiddag og overnatning i Yerevan.

Dag 10: Afrejse fra hotel og bustransport til lufthavnen. Hjemrejse med Austrian Airlines via Wien til København.

Der tages forbehold for ændringer i programmets rækkefølge.

Armenien rundrejse
Armenien rundrejse
Armenien rundrejse

Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.