Tag på studietur til Sønderjylland
4 dage/3 nætter fra kr. 3.295,- inkl. fuldt program og helpension!
Der er masser at opleve på en studietur til Sønderjylland. Hvad med et besøg på et af de mange slotte eller en eftermiddag med krudt og kanoner? I kan også tage en tur ud til Vadehavet og se Sort Sol eller på fjordsafari.
Overalt, hvor I bevæger jer hen, vil I få glimt af Sønderjyllands særlige historie som grænseland og strategisk knudepunkt, for vores forfædre har trukket spor langt op i vores tid – fra stenalderens urbefolkning og middelalderens bønder over pirater, hertuger, dronninger og kirkens magtfulde mænd til gendarmer, soldater og generaler.
Har du spørgsmål? Ring til os på 98 12 70 22 eller skriv en mail til info@eurotourist.dk – vi står altid til rådighed for en snak og giver gerne et godt råd eller to med på vejen.
Hvad kan I opleve på jeres studietur til Sønderjylland?
Universe Science Park – En naturvidenskabelig oplevelsespark, hvor børn og voksne leger sig til viden om naturvidenskab og teknologi.
Nationalpark Vadehavet – Danmarks største, fladeste og vådeste Nationalpark. Det er et enestående naturområde, som blev udnævnt til Nationalpark i 2010. Det dynamiske landskab, den biologiske rigdom og de mange trækfugle gør området til noget helt enestående.
Vadehavscentret – 1000 m2 udstilling, som tager jer på en rejse gennem Vadehavets landskab. Lær f.eks. om den Østatlantiske trækrute med mere end 15 millioner trækfugle, om trækfugle der krydser op til 33 landegrænser. Eller om Vadehavskystens stærke kulturhistorie med hvalfangst, sørøveri og okseeksporterne i middelalderen til digebyggeri og klimaændringerne.
HighPark Sønderjylland – Sønderjyllands eneste, sjoveste og vildeste klatrepark. Her findes 4 trætopbaner af forskellig sværhedsgrad, så der er noget for alle.
Bueskydning – Hos Pamhule 3D buebane kan du leje bue og udstyr, hvorefter du sammen med en erfaren instruktør går ud på en 14 måls 3D buebane i terræn.
Frøslevlejren – Blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under besættelsen af Danmark. Her sad flere tusinde danskere indespærret hos det tyske sikkerhedspoliti.
Dybbøl Mølle – Møllen har ikonisk betydning som dansk symbol. Dette skyldes dens placering på toppen af Dybbøl Banke, hvor den blev centrum for de voldsomme kampe i 1848-49 og 1864. Under begge de Slesvigske Krige blev den skudt ned, men på ny genopbygget.
Historiecenter Dybbøl Banke – På Historiecentret træder I direkte ind i de dramatiske dage under krigen i 1864. I bliver selv en del af dramaet, og I får ny viden om et af Danmarkshistoriens vigtigste slag.
Riddlehunt i Haderslev – Tag på en eventyrlig sightseeing i Haderslevs gamle brostensbelagte gader. Turen vil være pakket ind i gåder, mysterier og spændende opgaver, som skal løses sammen.
Kanotur på Haderslev Dam – Lej kanoer til en hyggelig og idyllisk kanotur på Haderslev Dam. Haderslev Dam er en aflang lavvandet sø.
Vejl. pris 4 dage/3 nætter:
Fra kr. 3.295,- pr. person
Prisen inkluderer:
Privat bustransport skolen - Haderslev t/r
Bus og chauffør til rådighed under opholdet for udflugter i Sønderjylland
3 overnatninger i flersengsværelser inkl. helpension på Danhostel Haderslev
Tur til Vadehavet og rundvisning i Vadehavscentret
Riddlehunt i Haderslev
Kanoleje på Haderslev Dam
Billet til HighPark Sønderjylland
Foredrag i Frøslevlejren
Rundvisning ved Dybbøl Mølle
Rundvisning i Historiecenter Dybbøl Banke
Afgift til Rejsegarantifonden samt obligatorisk EU-ansvarsforsikring
Ovenstående vejledende priser er baseret på 26 betalende deltagere. Vi laver gerne et skræddersyet tilbud på et andet antal deltagere og på jeres konkrete rejsedatoer - kontakt os!
Det siger vores kunder
“Vi er endnu engang hjemvendt fra at have rejst med Euro Tourist, og vi er ovenud tilfredse! Altid en perfekt planlagt tur, gode forslag til aktiviteter på turen, søde chauffører og behagelig kørsel.
I år gik turen til Sønderjylland, og det var helt perfekt. Egentligt skulle vi have været i Tjekkiet, men denne tur blev aflyst grundet Covid-19. Vi er dog slet ikke kede af, at turen blev ændret, for vi har haft den dejligste tur!”
– Skipper Clement Skolen
Programforslag
Dag 1: Afgang med privat bus fra jeres skole om morgenen.
Rundvisning i Vadehavscentret (varighed 1 time).
Tur til Vadehavet (varighed 2 timer).
Ankomst til Haderslev om eftermiddagen.
Dag 2: Afgang med privat bus til Aabenraa om formiddagen.
Træ-top-bane i HighPark Sønderjylland (varighed 3 timer).
Privat bustransport tilbage til Haderslev.
Dag 3: Riddlehunt i Haderslev (varighed 1,5 time)
Kano på Haderslev Dam (varighed 3 timer)
Dag 4: Afgang med privat bus til Frøslev om morgenen.
Rundvisning i Frøslev lejren (varighed 1 time).
Privat bustransport til Dybbøl.
Rundvisning ved Dybbøl Mølle (varighed 70 min).
Rundvisning i Historiecenter Dybbøl Banke (varighed 2 timer).
Privat bustransport til jeres skole med hjemkomst om aftenen.