3-dages bustur langs den jyske vestkyst

Oplev den barske jyske vestkyst på denne spændende 3-dages bustur, hvor vi har udvalgt nogle af de mest spændende og interessante seværdigheder langs ruten. Vi skal bl.a. opleve de kæmpestore vindmøller i Østerild Klitplantage samt Nationalpark Thy med besøg i nordens største landsbykirke, Vestervig Kirke og besøg i en af perlerne i nationalparken, det ensomt beliggende Lodbjerg Fyr.

Vi kan også glæde os til besøg på Strandingsmuseet St. George i Thorsminde, Tirpitz Museet i Blåvand, Danmarks ældste by Ribe samt den unikke UNESCO-tildelte by Christiansfeld. Der er altså lagt op til et væld af spændende oplevelser, og en lille shoppingtur over grænsen til Tyskland bliver der også tid til.

Tilmeld dig turen ved at ringe på tlf. 98 11 34 00, skriv en mail på info@eurotourist.dk eller klik på knappen nedenfor.

Cirkusrevyen 2020

Pris pr. person i dobbeltværelse:
Kr. 3.595,-

Tillæg for enkeltværelse: kr. 550,-

Afrejsedato: Tirsdag den 23. august 2022
Hjemkomst:
Torsdag den 25. august 2022

Opsamlingssteder:
Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Nørresundby (forhør evt. om andre opsamlingssteder).

Prisen inkluderer:

Kørsel i moderne turistbus iht. program
Entré til Vestervig Kirke og Lodbjerg Fyr
Entré til Strandingsmuseet St. George
Entré til Tirpitz Museet
Færge Agger Tange - Thyborøn
3 x frokost (ekskl. drikkevarer)
2 overnatninger inkl. morgenmad på gode hoteller
2 x middag (ekskl. drikkevarer)
Rejseleder

 

Program

Dag 1: Tirsdag den 23. august

Turen starter i Frederikshavn, og vi kører sydover med opsamling i Hjørring, Brønderslev og Nørresundby. Herfra går turen mod Thy, hvor vi kører over området Vejlerne, forbi de kæmpestore vindmøller i Østerild Klitplantage og videre forbi Thisted.

Første stop bliver i kanten af Nationalpark Thy, hvor vi først skal besøge Vestervig Kirke, som er nordens største landsbykirke. Der bliver også tid til en tur op i en af perlerne i nationalparken, det 35 m høje Lodbjerg Fyr. Vi spiser vores frokostsandwich i det gamle hønsehus ved fyret, og efter at have nydt udsigten fra fyrtårnet kører vi videre sydover.

Vi skal på en kort sejltur fra Agger Tange til Thyborøn, og herefter kører vi videre via Harboøre til Thorsminde, hvor vi skal opleve Strandingsmuseet St. George. Her fortælles den spændende historie om de dramatiske strandinger ved den jyske vestkyst og befolkningens møde med søfolk fra hele verden. Grundstammen i museet er fund bjærget fra havets bund i slutningen af 1980'erne fra de to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence som strandede juleaftensmorgen 1811 i en orkan ud for Thorsminde.

Godt mætte af dagens indtryk kører vi lidt længere sydpå til Ringkøbing, hvor vi skal spise middag og overnatte på Hotel Fjordgården.

Dag 2: Onsdag den 24. august

Straks efter morgenmaden forsætter vi turen sydpå. Vi kører via feriebyen Søndervig og langs med Ringkøbing Fjord til Hvide Sande, og vores første stop bliver herefter Tirpitz Museet i Blåvand. Et museum i verdensklasse, som er tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels. Her oplever vi alt fra vestkystens historie igennem de sidste mange år, til en smuk udstilling med rav. Og selvfølgelige besøger vi den gamle Tirpitzbunker, der blev opført under 2. verdenskrig.

Turen går herefter videre sydpå til Danmarks ældste by Ribe. Vi spiser frokost og ser på byen, som har bevaret sit gamle bymiljø med Ribe Domkirke som dets majestætiske vartegn.

Inden vi slutter dagen, bliver der tid til en hurtig shoppingtur over den dansk/tyske grænse ved Süder Lügum. Herefter kører vi til Gram, hvor vi skal spise aftensmad og overnatte på Den Gamle Kro i Gram.

Dag 3: Torsdag den 25. august

Efter en dejlig morgenmad er det tid at vende næsen hjemover. På vejen hjem gør vi stop i Christiansfeld. Byen, som blev grundlagt i 1771 af den Herrnhutiske Brødremenighed efter tilladelse fra kong Christian den 7. I 2015 blev Christiansfeld optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Vi går en tur rundt i byen og ser på de mange flotte bygninger. Vi kommer også forbi den meget specielle kirkegård, Gudsageren, hvor mændene er begravet mod vest og kvinderne mod øst.

Efter at have nydt en god frokost på Det Gamle Apotek, kører vi mod Nordjylland, hvortil vi ankommer sidst på eftermiddagen.

Cirkusrevyen 2020
Cirkusrevyen 2020
Cirkusrevyen 2020

Anmeldelser fra tidligere rejsende

"Tak for en veltilrettelagt 2-dages bustur til København d. 1. og 2. oktober 2021. Alt fungerede. Dejlig bus, venlig og hjælpsom chauffør, god forplejning på turen. God indkvartering på Glostrup Park Hotel. Busrundtur i København. Turens højdepunkt ikke at forglemme: spisning i restaurant Postgården og derefter Cirkusrevyen. Dagen derpå besøg på Kronborg, hvor der var mulighed for at se en udstilling af Jim Lyngvad. På alle måder en fin tur. Tak."
-
Birgit og Erik, oktober 2021

“Det var en rigtig dejlig tur til København 15.-16. maj. En oplevelse på bakken. Ligeså Kronborg om søndagen. Her var det let at komme til at læse/sætte sig ind i historien, da der ikke var overfyldt med mennesker. Vi blev transporteret i en god bus med hjælpsomme chauffører. Spurgte man om hjælp hos chaufføren, var han altid parat til at give en hjælpende hånd. Altså ros til Euro Tourist og Jørns busser.”
-
Margit, maj 2021

Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.