Firmarejse til Istanbul

– Flyv direkte fra Aalborg

Lad firmarejsen gå til Istanbul – Tyrkiets største by med hele 14 millioner indbyggere.

Istanbul er et mekka for de shoppingglade. På jeres firmarejse til Istanbul kan I besøge Grand Bazar, der rummer butikker af enhver slags, eller tage en tur på hovedstrøget, Istiklal Caddesi. Hvis I vil fornemme den ægte tyrkiske handelsatmosfære, skal I gå ned ad de mange sidegader til strøget.

Den kulinariske oplevelse er også helt fantastisk. Oplev Istanbuls fantastiske storhed og den spændende kultur. Byen har masser af historie, men er samtidig blevet én af Europas mest moderne byer de seneste år. Istanbul ligger på to kontinenter, så I kommer til at opleve kulturen fra både Europa og Asien.

Istanbul 4 dage/3 nætter
Fra KUN 2.850,- pr. person
v/minimum 10 betalende deltagere

4 dage/3 nætter fra kr. 2.850,-

v/minimum 10 betalende deltagere

Prisen inkluderer:
Flyrejse Aalborg – Istanbul t/r m/Turkish Airlines
3 nætter i delt dobbeltværelse på Hotel Grand Anatolia
Morgenmad på hotellet
Afgift til Rejsegarantifonden og EU-ansvarsforsikring

Tillæg pr. person i enkeltværelse: kr. 700,-

Prisen afhænger af den aktuelle pladssituation på fly og indkvarteringsted, gruppens størrelse samt den ønskede rejseperiode.

Vi hjælper gerne med et komplet besøgsprogram eller forslag til besøgsmuligheder.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud!

 

Forslag til rejsetider

Der er daglig forbindelse mellem Aalborg og Istanbul. Hver 2. dag gøres der dog et kort stop i Billund for på-/aflæsning uden flyskift.

Afrejse:
Torsdag: Aalborg – Istanbul               14:40 – 19:20

Hjemrejse:
Søndag: Istanbul – Aalborg                09:40 – 13:45 (via Billund)

Besøgsforslag

I kan glæde jer til mange store oplevelser på jeres firmarejse til Istanbul.

Hagia Sophia – Den enorme moské er i dag museum og byens mest berømte vartegn. Et arkitektonisk mesterværk med en fantastisk og meget broget historie.
Den Blå Moske – Ligger lige ved siden af Hagia Sophia og er næsten lige så imponerende. Det skyldes de 20.000 blå fliser, der pryder moskeens ydre og indre samt den store kuppel på 43 m. Moskeen er stadig en religiøs bygning, og derfor forventes det, at besøgende viser respekt ved at have tøj på, der dækker skuldre og knæ. I skal tage skoene af ved indgangen, og kvinderne skal have tørklæder på.
Topkapi Paladset – Et andet must på jeres firmarejse er Topkapi Paladset fra 1400-tallet. Her kan I fantasere jer tilbage til 1001 nats eventyr med haremskvinder og slørdans. Tidligere var paladset sultanens bopæl, og i dag er det et meget eksotisk og spændende museum.
Bosporus – Det smalle stræde, der adskiller Asien og Europa. Her får I en uforglemmelig oplevelse af mødet mellem Østen og Vesten, og Istanbul er utrolig smuk fra vandsiden.

Jeres firmarejse i Istanbul vil ikke være fuldendt, hvis ikke I besøger den store basar. Her er der østerlandsk stemning for alle pengene med over 4000 boder, forretninger, cafeer og meget mere. Gå på opdagelse i de tætpakkede basargader, der rummer alt, hvad hjertet kan begære. Tøj, sko, smykker, tæpper, glas, porcelæn – kort sagt alt.

Indsnus også duftene og stemningen på Krydderibasaren. En farverig basar med alverdens krydderier, tyrkisk slik, tørrede frugter, urter og nødder. Husk at købe noget med hjem, så I stadig kan smage Tyrkiet, når I er kommet hjem fra Istanbul.

 

Indkvartering

Grand Anatolia 1

 

Grand Anatolia Hotel
Katip Kasim Mah. Guvenlik Caddesi No:44, Yenikapi – Fatih – Istanbul
Tel : +90 (212) 518 10 33

Hotellet er beliggende i gåafstand til flere historiske seværdigheder som fx St. Sophia, Den Blå Moske, Grand Bazaar og Topkapi Paladset.

Grand Anatolia Hotel åbnede i 2011, har 33 værelser samt 24 timers roomservice. Værelserne har elektronisk nøglelås, aircondition, minibar, sikkerhedsboks, røgalarm,  22″ LCD-tv med satelittv-kanaler, trådløst internetadgang, telefon samt badeværelse.