Rejse til græske Kythira & Peloponnes
Storslået natur og enestående kulturlandskaber • 13 dage

Tag med på denne spændende 13-dages natur- og kulturlandskabsrejse til det sydøstlige Grækenland, hvor den sydligst beliggende af de Joniske Øer, Kythira sammen med de østligste præfekturer på Peleponnes udgør besøgsområdet.

I nedenstående program beskrives detaljeret, hvad denne storslåede rejse kan tilbyde af store natur- og landskabsoplevelser samtidig med, at landets rige kulturmiljøer siden antikken belyses gennem mange besøg på historiske steder spredt over talrige århundreder.

Rejseleder på denne rejse er botaniker og naturvejleder Flemming Thorning-Lund, Frederikshavn. Flemming, der er en særdeles erfaren rejseleder og botaniker, har i mere end 45 år arbejdet med den europæiske flora fra Island i nord til en række middelhavslande i syd. Han har gennem talrige år i samarbejde med bl.a. Folkeuniversitetet i Aalborg arrangeret og ledet natur- og kulturlandskabsrejser til rejsemål rundt om i verden.

Prisinformation

Pris pr. person i dobbeltværelse:
UDSOLGT

Pris pr. person i enkeltværelse:
UDSOLGT

Afrejse: Torsdag den 30. marts 2023
Hjemkomst: Tirsdag den 11. april 2023

Prisen inkluderer:

Flyrejse København - Athen t/r
Indenrigsfly Athen - Kythira t/r
Alle arrangementer med bus jf. program
Sejlads fra Kythira til Neapoli på Peloponnes
12 overnatninger inkl. morgenmad
12 x frokost
5 x middag
Besøg på flere kulturelle/historiske steder
Dansk rejseleder

Rundrejse på Java & Bali

Rejsen er arrangeret af rejseleder Flemming Thorning-Lund i samarbejde med Euro Tourist A/S og Drakakis Tours, Kythira, Grækenland.
Rejseformidler er Folkeuniversitetet i Aalborg.

Læs udførlig beskrivelse og baggrundsviden om rejsemålet i brochuren her.

Dagsprogram

  • Dag 1: Torsdag d. 30. marts

    Samlet udrejse sker fra Kastrup Lufthavn kl. 08.30 med SAS til Athens Lufthavn.
    Rejsens udgangspunkt er Kastrup lufthavn. Deltagere, som støder til fra provinsen, mødes med de udrejsende fra København ved Athen-flyets afgangsport efter at disse har passeret adgangskontrollen/ check in.
    Forventet ankomst til Athen lufthavn kl. 12.45 lokal tid.
    Athen lufthavn forlades kl. 15.20 – estimeret. Ankomst til Kythira kl. 16.19.

    Efter udlevering af bagagen bliver vi kørt til vort første hotel på rejsen. Undervejs dertil får vi et første indtryk af øens natur. Hotellet ligger i den lille charmerende by Livadi, der bl.a. rummer flere caféer og taverner.

    Efter indkvartering bliver deltagerne introduceret til det centrale Livadi i forbindelse med en kortere vandretur.

    Aftensmaden er fri.

  • Dag 2: Fredag den 31. marts

    Vi forlader Livadi umiddelbart efter morgenmaden for at køre mod Dokana. Madpakke medbringes fra hotellet.

    Første stop: Umiddelbart før Dokana, ud for en samling huse omgærdet af et stendige, begiver vi os ind i en lav dværgbuskhede af den karakteristiske østmediterranske type, der i den tidlige sommer er rig på urter.
    Næste stop bliver en frygana, der rummer mange krat domineret af Kermes-Eg. Området var udsat af omfattende brande for få år siden, men er nu i fin genvækst. Fryganaen byder på denne tid af året på adskillige interessante arter i smuk blomstring.

    Det tredje stop bliver ’Paleo Chora Castle’. Se nettet: Paleo Chora Castle.

    Frokosten indtages i dette område et passende sted. Efter frokosten køres imod Gerakari, herfra videre til kirken Agh. Ioannis.
    Fjerde stop: Sker i et større naturområde i kirkens nærhed.
    Femte stop: Den forfaldne, næsten mennesketomme landsby, Prongi.
    Sjette stop: Karavas med den charmerende café, ’Lenon Okipos Tavern’. Kaffe stop.
    Efter pausen køres retur til hotellet.

    Anden nat i Livadi. Aftensmaden indtages i Livadi på en lokal taverne med fremragende lokal mad (inkl. i rejsens pris).

  • Dag 3: Lørdag den 1. april

    Vi forlader hotellet i Livadi med madpakker medbragt fra hotellet.

    Før Dokana drejes imod Avlemonas. Vi gør flere stop undervejs for at se nærmere på de omgivende naturområder.
    Næste stop bliver et meget interessant kystområde, som vi når frem till før Avlemonas. Her har befolkningen i talrige generationer inddampet salt gennem fordampning af havvandet på klippekysten fyldt med ’rock pools’. Se nettet: ’Saltpanderne i Avlemonas’.

    Området forlades, og der køres frem til Kaladi Beach, hvor frokosten indtages. Ad trapper vandres frem til kystområdet, der igen byder på afvekslende habitater. Kaladi-området forlades.
    Det næste stop, dagens 5. eller 6. i rækken, finder sted ved Vlychada Beach, der igen vil forbavse med artsrige biotoper.
    Derefter begynder vi tilbageturen imod Kapsali og hotelområdet, men forinden standser vi ved den smukke ’Katouni Bridge’ (English Bridge) for at beundre dette bygningsværk opført af englænderne i tiden efter senmiddelalderen.
    Hjemkomst til hotelområdet.

    Tredje nat i Livadi.
    Aftensmaden er fri.

  • Dag 4: Søndag den 2. april

    Igen medbringer vi smurt madpakke fra hotellet ved afgangen derfra.

    Vi forlader Livadi, kører igennem denne og passerer under den videre kørsel landsbyen, Kalokerines. Vi kører derefter frem til klostret ’Myrtidiotissa’, der ligger betagende ud til et kystområde omgivet af en meget rig frygana.
    Her forlades bussen. Efter et have set nærmere på klostret, vandrer vi de cirka 2 km frem til et betagende smukt og øde kystområde, hvor vi standser ved den lille kirke, ’Agh. Nikolaos Krasas’. Kirken blev opført på foranledning af en strandet kaptajn, Kaptajn Kasimatis som tak for sin dramatiske redning, hvor fartøjet blev smadret imod kystklipperne. Se nettet: Klostret Myrtidiotissa samt Agh. Nikolaos Krasas/Kaptajn Kasimatis.

    Det næste besøgspunkt når vi efter en længere køretur; Kato Chora, som er en ruinby fra den byzantinske periode. Landsbyen, der henligger i ruiner, er rig på tidligere kirker.
    Frokosten vil blive indtaget et hensigtsmæssigt sted på ruten.

    På vejen videre frem imod kysten standses bl.a. for at nyde udsigterne samt lede efter forskellige arter af orkideer. Ved kysten findes en grotte, som på visse årstider holdes åben. Er det tilfældet, besøges den. (Undersøges ved vor ankomst til Kythira).
    Herfra kører vi retur til hovedbyen Chora, igennem denne til Kapsali. Sidste besøg denne dag bliver et område ovenfor Kapsali, hvor vi kan forvente interessant natur.
    Derefter køres retur til Livadi.

    Fjerde nat i Livadi og fjerde nat på rejsen.
    Aftensmaden er fri.

  • Dag 5: Mandag den 3. april

    Efter morgenmaden forlader vi hotellet atter medbringende madpakker. Bagagen anbringes på bussen forinden.

    Vi kører til Chora for at besøge borgkomplekset, som troner højt oppe over hovedbyen. Er der tid, inden vi skal køre imod færgelejet i Diakofti, kan vi nyde hovedbyen Chora endnu engang - måske med en drink på caféen.

    På turen til Diakofti gøres flere stop i terrænet undervejs. Sejladsen fra Diakofti til Neapoli varer ca. 1 time og 20 minutter.
    Dagens madpakke kan eventuelt indtages undervejs på færgen.
    Ankommet til Neapoli køres straks videre imod Monemvasia/Gefyra med enkelte stop undervejs. Bl.a. stopper vi ved et strandområde, hvor der optræder talrige orkideer (slægterne: Serafias og Biblomst).
    Indkvartering på hotel ’Flower of Monemvasia’.

    Første nat i Monemvasia – 5. nat på rejsen.
    Aftensmaden er fri. Byen byder på en del spisesteder.

  • Dag 6: Tirsdag den 4. april

    Afgang fra hotellet kl. 9.00.

    Der køres mod syd gennem byen frem til Neapoli og uden stop i denne omgang videre til landsbyen Agh. Nikolaos, uden om denne og frem til et imponerende område med mægtige kalkstens ’boulders’, der igennem talrige årtusinder er revet ud af kalkstenspartiet bagved. Her standser vi for at nyde landskabet og undersøge forskellige typer af habitater.
    Flere stop undervejs indtil vi når frem til området med den ’Forstenede skov’. Se nettet: Petrified Forest, Aghios Nikolaos og Laconia. Den forstenende skov nær Agh. Nicolaos /Neapoli har takket være meget grundige undersøgelser foretaget af en græsk forsker Evangelos Veliselos, afsløret fossile rester af palmer, frugter, rødder af palmetræer samt en fauna typisk for lavt vand i et varmt hav såsom bløddyr, skaldyr og søpindsvin.
    Dette naturfænomen er resultatet af samspillet mellem mange geologiske fænomener gennem millioner af år og er nu en Geopark med et ’indhold’ af enestående betydning for fortsat forskning til forståelse af de geoprocesser, der har frembragt sådanne naturfænomener.

    Den medbragte frokostpakke indtages i dette oplevelsesrige kystområde.
    På tilbagevejen til Neapoli gøres flere stop for at botanisere på rige orkidemarker.

    Nået tilbage til Neapoli gør vi et kortere stop i strandområdet, inden vi fortsætter ind i det bjergrige landskab øst for Neapoli og frem til en grotte/cave, ’Kastanea Cave’. Grotten besøges.
    Bagefter køres frem til landsbyen Kato Kastanea, som besøges. Tilbageturen mod Monemvasia lægges forbi et interessant kystområde med en interessant lille Aghia, ’Agh. Fokas’. Kystklippernes floraen er tilsvarende interessant.
    Hjemkomst til hotellet.

    Anden nat i Monemvasia – 6. nat på rejsen.
    Aftensmaden er fri.

  • Dag 7: Onsdag den 5. april

    Madpakken medbringes atter fra hotellet, hvorefter vi sætter kursen imod nord. Der køres mod Limenas Gheraka og derfra videre til rækken af landsbyer, der betegnes som Richia.

    Vi standser ved resterne af et borgkompleks ’Epidaurus Limena’, der ligger få hundrede meter inden for et strandområde.
    Resterne af Epidaurus ligger på et sted, der nu kaldes Palaia Monemvasia (Gamle Monemvasia). Se nettet: Epidaurus Limera.

    Vi passerer derefter forbi Limenas Gheraka imod ’nedre’ Richia.
    Igennem den del af landsbyrækken – ad smalle veje – kører vi ned til strandområdet Vlychadha Beach. Hele vejen ned mod stranden, hvor vi passerer en lav bjergkam, får vi rig lejlighed til at nyde den storslåede natur, der er præget af stor oprindelighed.
    Hernede indtages dagens frokost.

    Strandområdet forlades, og der køres ad samme vej tilbage til Richia og herfra videre til landsbyen Lambokampos. I denne del af Lakonia er landsbyerne beskedne af størrelse og meget spredt beliggende.
    Fra Lambokampos sætter vi kursen i retning mod den større by Molai, men inden nået så langt, kører vi til byen Metamorphosi, hvor vi gør et stop. Dette område udgøres af en vidtstrakt slette med dyrkning af oliven som det væsentligste produkt.

    I Sykea passerer vi forbi stedets smukke kirke, inden vi færdiggør dages arrangement ved tilbagekomsten til Monemvasia.

    Tredje nat i Monemvasia – 7. nat på rejsen.
    Aftensmaden er fri.

  • Dag 8: Torsdag den 6. april

    Igen medbringes madpakken fra hotellet ved afgangen. Forinden skal bagagen være anbragt på bussen.

    Vi kører op til borgkomplekset, der troner højt oppe på toppen af øen, som via en smal tange er forbundet med den nedre by.
    Fæstningen, Monemvasia blev grundlagt af Byzantinerne i det sjette århundrede som en stærkt befæstet by. Fæstningen, som blev kaldt ’Østens Gibraltar’, blev efter opførelsen senere indtaget af korsfarerne, venetianerne og senest tyrkerne. Se nettet: Slottet Monemvasia, Østens Gibraltar.

    Enten heroppe eller undervejs imod Gythio og vort tredje overnatningssted indtager vi vores frokost.
    Ruten bringer os vestpå imod Molai. Herfra videre mod Vlachiotis og Skala. Umiddelbart efter Skala passeres en af halvøens største flodsystemer, Evrota River.

    Med yderligere stop undervejs, når vi frem til et habitatrigt område nogle kilometer øst for Gythio. Her forlades bussen, og vi vandrer op imod en højtliggende kirke, der ligger omgivet af rige plantesamfund.
    De få kilometer tilbagelægges derefter, vi passerer igennem havnebyen Gythio, hvorfra den anden af to færgemuligheder til Kythira ’udspringer’. Bostedet, ’Stavros tou Notou’, der er beliggende smukt på sydkysten med et par hundrede meter til badevand af højeste kvalitet, nås herefter.
    Indkvartering – første nat på ‘Stavros tou Notou’.

    8. nat på rejsen.
    Aftensmaden er med i prisen, som den er det alle tre aftener, dette sted.

  • Dag 9: Fredag den 7. april

    Med madpakken om bord forlader vi hotellet efter morgenmaden for at køre mod Karvelas.

    Fra Karvelas køres frem til Myrsini, hvor vi får lejlighed til at iagttage hvor hurtigt naturen regenererer efter brand.
    Den 6. august 2021 udbrød der nogle af de voldsomste brande i årtier på det sydligste Peleponnes. Adskillige ejendomme gik tabt, men heldigvis kun få menneskeliv.
    Her skal det huskes, at den brandcyklus som er så karakteristisk for mange subtropiske områder rundt om i verden, også her er af vital betydning for ’en foryngelse/fornyelse' af vegetationen. Herved fjernes ofte lag af vissent plantemateriale, som frigøres som gødning. Dertil kommer, at talrige plantearter, herunder træer og buske er afhængige af, at deres frø via varmen fra ilden frigøres fra deres frøhylster klar til at bringe nye generationer til verden.
    At talrige dyrearter bliver flammernes bytte er tragisk, men igen skal man huske, at de hjemmehørende dyrearter, som planterne, igennem årtusinder har været indstillet derpå.
    Vi vender tilbage til Ghythio-Areopolis vejen og fortsætter kørslen imod Areopolis.
    Denne forlades, og der køres ind i og op i landskabet frem til en landsby, Drosopighi. Cafémulighed. Fra Drosopighi fortsættes igennem en landsbyrække, hvor vi gør adskillige stop.

    Areopolis nås, uden at vi standser her. Med adskillige stop fortsættes frem til Dryalia og videre mod ’Ancient Pyrrichos’. Landsbyen, der har ældgamle rødder, bevandres. Stedet, der er et af de ældste bosætningsområder på Mani-halvøen, blev ifølge legenden lovet til Achilleus, hvis han deltog i den Trojanske Krig. Se nettet: Ancient Pyrrichos.
    Madpakken indtages i området.

    Dagens rejse fortsættes mod Loukadhika, herfra videre mod Kotronas. Stop undervejs. Kørslen bringer os dernæst frem til landsbyen Skoutari (cafémulighed) og dernæst til strandområdet, Skoutari Beach, hvor vi besøger en smuk, mindre og nyrestaureret Byzantinsk kirke.
    Herfra retur til hotellet.

    Anden nat på ’Stavros tou Notou’ - 9. nat på rejsen.
    Aftensmaden er med i prisen.

  • Dag 10: Lørdag den 8. april

    Med madpakkerne om bord i bussen forlades bostedet. Vi kører igen frem til og igennem Areopolis.

    Ved ferieområdeet ’Althea Village’ forlader vi bussen for at botanisere i buskrig frygana, hvor partier for længst er udgået af omdrift. De tidligere olivenlunde er også yderst blomsterrige med højt indhold af orkideer. Med yderligere stop undervejs når vi frem til landsbyen Aghia Georgios, som vi passerer igennem for at køre frem til strandområdet ’Mezapos Beach’. Interessant kystprofil og blomsterrig kyststrækning.
    Tilbage på ’hovedvejen’ fortsætter vi kørslen videre sydpå imod Alika. Herfra er der ikke langt til kaffestedet, Porto Khagio, der ligger smukt nordvendt ud til en mindre havbugt.
    Sluttelig fortsættes tul Mani-halvøens sydligste område, hvor vi beser resterne af ’Poseidon Tempel’ beliggende i det storslåede og dramatiske landskab. Her var ifølge traditionen en af indgangene til ’Hades’. Se nettet: Poseidons Tempel/Hades.

    På tilbageturen mod bostedet, hvor vejen fra det sydlige område forgrener sig, drejer vi mod øst og tager den østre kystvej tilbage. I dette område er fryganaen præget af høj alder uden landbrugsmæssige indgreb, hvilket afspejles i en meget rig flora.
    På den videre færd passerer vi igennem landsbyen, Laghia, der i nutiden fremtræder med stærkt moderniserede ’Manihuse’, der jo i virkeligheden var rene fæstninger.
    Næste stop bliver i landsbyen, Flomochori, igen en landsby med ældgamle rødder og velbevarede rester af gamle bygningsværker. Cafémulighed. Herfra køres mod Skoutari frem til Kotronas og herfra uden stop retur til bostedet.

    Tredje nat på ’Stavros tou Notou’ - 10. nat på rejsen.
    Aftensmaden serveres sent.

  • Dag 11: Søndag den 9. april

    Efter en tidlig morgenmad og med bagagen anbragt i bussen forlades Stavros tou Notou kl. 08.00.
    Vi har en lang dag foran os, hvilket betyder, at vi ankommer sent til vort sidste hotel på rejsen – ’Hotel Agamemnon’ i Naphlio.

    Fra Ghythio køres imod Skala og herfra videre mod Gheraki. Efter få kilometers kørsel kører vi mod Sparti, men inden vi når dertil, drejer vi imod kirken ’Agh. Anagyri’.
    Med adskillige stop undervejs fortsættes til bjerglandsbyen Kosmas, hvor der igen bliver et stop med cafémulighed.
    Madpakken indtages formentlig ligeledes i dette område.
    Efter en bjergrig kørsel, der belønner os med med adskillige betagende udsyn, når vi frem til udkanten af Leonidhio, som vi besøger senere i dagens løb. Men forinden kører vi op på plateauet oven for Leonidhio, frem til en samling af huse centreret omkring en kirke, der ligger i Kato Vaskina. Vi befinder os heroppe imellem 1000 og 1200 meter over havet.
    Tilbagekørslen mod Leonidhio bringer os ind i den centrale bydel af denne smukke bjerglandsby, hvor der bliver et kortere stop.
    Leonidhio forlades ud på eftermiddagen, og kørslen fortsættes langs kysten mod nord.
    Med enkelte stop ankommer vi til vort sidste hotel ’Hotel Agamemnon’ i Naphlio.

    Første nat i Naphlio – 11. nat på rejsen.
    Aftensmaden er fri.

  • Dag 12: Mandag den 10. april

    Madpakken medtages fra hotellet ved afgangen, der sættes til kl. 8.30, da vi skal dybt ind i landskabet centreret omkring den sagnomspundne sø, Lake Stymphalea. Se nettet: Lake Stymphalea.

    Der vil blive adskillige stop herinde, dels for at få et indtryk af den meget store, lavvandede sø, der fluktuerer efter nedbørsforholdene. I store dele af året er vanddybden særdeles beskeden, og søområdet har karakter af en tagrør-sump.
    De mange forskellige habitater ser vi nærmere på, dels de våde og dels de tørre, hvoraf mange ligger i bakket terræn.
    Det stedlige, nyetablerede museum aflægges et besøg, og der bliver tid til en mindre afstikker ind i bjergterrænnet nord for søområdet.
    Stedets historie går tilbage til antikken, hvor Lake Stymphalea blev 'tyranniseret' af de ’Stymphaliske fugle’ - store, muligvis (ifølge legenden) menneskeædende fugle, der var udstyret med et næb af kobber. Se nettet: Stymphalean Birds.

    Hjemkørslen gennemføres ad andre veje, der bringer os igennem Grækenlands vigtigste vindistrikt, Nemea.
    Tilbage i Naphlio og hotellet meget sen eftermiddag.

    Anden nat i Naphlio. 12. nat på rejsen.

    Aftensmaden bliver afslutningsmiddagen, der er med i rejsens pris. Denne finder sted på en taverne, beliggende på byens meget charmerende torveplads.

  • Dag 13: Tirsdag den 11. april

    Efter et tidligt morgenmåltid forlades hotellet kl. 8.00 og rejsen mod Athens lufthavn indledes.
    Der gøres et til flere stop undervejs – herunder et længere stop ind til Korinth-kanalen.

    Ankommet til lufthavnen begiver vi os til check in pultene, hvor bagagen afleveres, og vi selv fortsætter gennem sikkerhedskontrollen.
    Vort fly forlader Athen kl. 13.35 med forventet ankomst til Kastrup kl. 15.50.

    Deltagere, der fortsætter videre til dansk indenrigs eller med tog fra Kastrup, vil modtage nærmere herom med et senere rejsebrev.

Rundrejse på Java & Bali

Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.