Tag på grupperejse til Toscana

Toscana er en region i den nordlige del af det centrale Italien. Regionen anses gerne for at være Italiens skønneste og er derfor en anbefalelsesværdig destination for grupperejser.

Toscana er en god blanding af kultur, natur og afslapning. Regionen byder uden tvivl på et af de vigtigste kulturlandskaber i Europa. Udover de smukke byer Firenze, Siena, Pisa og Lucca charmerer Toscana med sin alsidige natur; maleriske bakkelandskaber, olivenlunde, vinmarker, skove og flotte kyster. Og så sætter Toscanas vine i topklasse samt kulinariske specialiteter prikken over i’et.

Har du spørgsmål? Ring til os på 98 12 70 22 eller skriv en mail til info@eurotourist.dk – vi står altid til rådighed for en snak og giver gerne et godt råd eller to med på vejen.

Klik her for at få et gratis og uforpligtende tilbud!

Toscana 5 dage/4 nætter
Fra kr. 1.450,- pr. person

5 dage/4 nætter
Fra kr. 1.450,- pr. person

Prisen inkluderer:

  • 4 x overnatninger på 3-stjernede hoteller i Montecatini Terme
  • 4 x morgenmadsbuffet
  • 4 x aftensmad med 3-retters menu
  • 1 x velkomstdrink
  • Engelsktalende rejseleder v/byrundtur i Firenze, Pisa, Lucca, Siena og San Gimignano
  • Vinsmagning

Bemærk! Prisen inkluderer IKKE flyrejse til/fra Toscana. Vi udarbejder dog gerne et tilbud inkl. fly. Kontakt os med jeres ønsker.

Prisen afhænger af den aktuelle pladssituation, gruppens størrelse samt den ønskede rejseperiode. Rejsen kan afkortes eller forlænges, og turens indhold kan tilpasses efter jeres ønsker.

Program

Dag 1: Montecatini Terme
Velkomstdrink. Aftensmad og overnatning.

Dag 2: Firenze
Hvad ville en rejse til Toscana være uden et besøg i Firenze? Jeres rejseleder tager jer med på en byrundtur, hvor I bl.a. ser domkirken, klokketårnet og dåbskapellet, Piazza della Signoria, Firenzes rådhus Palazzo Vecchio, Santa Croce-kirken og selvfølgelig den gamle bro, Ponte Vecchio. Efter rundturen vil der være tid til at udforske den smukke by på egen hånd.

Dag 3: Pisa og Lucca med vinsmagning
Dagens udflugt tager jer til Pisa. Rundtur til Piazza dei Miracoli, det skæve tårn og dåbskapel. Herefter går turen videre til Lucca, som engang var Toscanas hovedstad. Jeres rejseleder viser jer de vigtigste seværdigheder i byen. Efter denne interessante rundtur skal I på udflugt til en vingård, hvor der vil være vinsmagning og lidt godt til ganen.

Dag 4: Siena – San Gimignano
Efter morgenmaden sættes kursen mod Siena. Jeres rejseleder viser jer en af de smukkeste pladser i verden, Piazza del Campo med rådhuset “Palazzo Pubblico”. Andre seværdigheder i Siena er tårnet Torre del Mangia, domkirken og San Giovanni-kirken. Om eftermiddagen drager I videre gennem det charmerende toscanske landskab til middelalderbyen San Gimignano. Byen er bl.a. kendt for sine middelaldertårne, hvor 13 ud af de i alt 72 originale tårne stadig er bevaret. Palazzo del Popolo er også et besøg værd; her kan I opleve de ældste “loggia’er” (buegang båret af søjler eller piller) i Toscana. I hjertet af San Gimignano ligger Piazza della Cisterna, hvor I efter rundturen kan nyde et glas hvidvin, fx Vernaccia di San Gimignano.

Dag 5: Hjemrejse efter morgenmaden

Der tages forbehold for programændringer.