
Oplev det største og flotteste julemarked i Schweiz
Tag med Club Nord på en spændende 4-dags tur til Schweiz. Vi besøger det største og flotteste julemarked i Basel, Schweiz. Der er også mulighed for at tage med på en spændende tur til Colmar i Alsace, Frankrig. Også her har man et spændende julemarked. Og du bliver ikke ladt i stikken – Lars fra Club Nord er med på hele turen, så du er i gode hænder.
Rejsen er lavet i samarbejde med Club Nord
Pris pr. person i dobbeltværelse:
Club Nord medlemmer:
Kr. 7.450,-
Er du ikke Club Nord medlem, koster turen kr. 7.950,-
Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.800,-
Tilkøb: Udflugt til Colmar kr. 495,-
Afrejse: 27. november 2025
Hjemkomst: 30. november 2025
Prisen inkluderer:
Flybillet med KLM, Aalborg-Basel t/r
Pt. kendte lufthavnsskatter og afgifter
3 nætter inkl. morgenmad på Ibis Styles Basel City ***
2-retters middag dag 1 og 3
Transfer lufthavn - hotel t/r
2 timers rundvisning i Basel med engelsktalende guide
Basel Card
Program
-
Dag 1: Torsdag den 27. november
Vi skal tidligt op og mødes i Aalborg Lufthavn, hvorfra vi flyver via Amsterdam til Basel.
Afgang Aalborg kl. 06:00
Ankomst Amsterdam kl. 07:25
Afgang Amsterdam kl. 09:25
Ankomst Basel kl. 10:40Efter vi har fået udleveret vores bagage, bliver vi modtaget af vores guide, som tager os med på en rundtur i Basel. Undervejs stopper vi ved vores hotel og får afleveret bagagen. Herefter fortsætter rundturen endnu en times tid til fods i den indre bydel. Efter turen er der mulighed for at få en god frokost. (ikke inkl.).
Kl. 16:00 kan vi få vores værelser på hotellet, og kl. 17:00 holder Lars et kort infomøde om turens forløb på hotellet.kl. 18:30 2-retters middag på nærliggende restaurant.
-
Dag 2: Fredag den 28. november
Efter morgenmaden på hotellet tager de, der har tilkøbt udflugten til Colmar, toget til den hyggelige franske by, som ligger blot en lille times togtur fra Basel. Vi ankommer kl. 11:04 og får også her en 2 timers rundtur i byen med guide.
Colmar er en lille perle i Alsace. Kaldes også for Frankrigs Venedig. Her kan man fx sejle i gondol på kanalerne ligesom i det ”rigtige” Venedig. Byen siges også at være landsbyen som ”Skønheden og Udyret” er baseret på. Og så har den ligeledes et utroligt flot julemarked.
Efter rundvisningen er der tid på egen hånd, inden toget går retur kl. 17:23, og vi ankommer til Basel kl. 18:08.For øvrige er dagen på egen hånd i Basel.
-
Dag 3: Lørdag den 29. november
Efter morgenmaden tager Lars jer med på en rundtur til fods i byen. I kommer bl.a. til at være i både Schweiz, Frankrig og Tyskland inden for 20 sekunder.
Resten af dagen til fri disposition. Måske fik du ikke set alle boderne på julemarkedet, men ellers er der utroligt mange andre spændende ting at se på. Du har denne dag rig mulighed for at bruge dit Basel Card som er inkl. i prisen. Se mere om dette herunder.
Kl. 17:30 2-retters middag på nærliggende restaurant.
Basel Card giver fri rejse med offentlig transport. 50% rabat på Museer i Basel, Basel Zoo, Tur med sightseeingbussen o.m.a. Kortet udleveres i receptionen på hotellet når vi checker ind.
Se mere om kortet her: https://www.basel.com/en/baselcard -
Dag 4: Søndag den 30. november
Hjemrejse dag. Kl. 12:00 skal vi være ude af vores værelser, men har mulighed for at opbevare bagagen på hotellet, indtil bussen henter os kl. 15:30 og kører os til lufthavnen.
Afgang Basel kl. 17:55
Ankomst Amsterdam kl. 19:30
Afgang Amsterdam kl. 21:00
Ankomst Aalborg kl. 22:20


Vores hotel
Hotel Ibis Styles Basel City
Godt beliggende hotel ca. 2 km fra centrum. Alle værelser med bad/toilet, TV, telefon, WIFI.
Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.