1-dags bustur til Samsø, "Danmarks køkkenhave"
Inkl. guide, frokost & aftensmad

Tag med på denne hyggelige 1-dags bustur til Samsø. Øens størrelse på ca. 114 m2 gør det muligt at nå de fleste af øens seværdigheder og indtage en dejlig frokost. Øen er begunstiget med små hyggelige landsbyer, flot natur, og pga. det forholdsvis milde klima dyrkes der masser af frugt og grønt. Mest kendt er nok de fine Samsø-kartofler.

På sit smalleste sted er Samsø kun 500 meter bred. Det var her, vikingerne i sin tid gravede en kanal gennem øen for at få den mest optimale kontrol med de indre danske farvande. I dag kan man stadigt se det tydelige spor af Kanhavekanalen i landskabet.

Tilmeld dig vores bustur til Samsø ved at ringe på tlf. 98 11 34 00, skriv en mail på info@eurotourist.dk eller klik på knappen nedenfor.

Bustur til Samsø

Pris pr. person:
Kr. 895,-

Rejsedato:
Turen flyttes p.g.a. Coronakrisen - Ny dato følger senere

Opsamlingssteder: Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg og Haverslev

Prisen inkluderer:

Kørsel i moderne turistbus
Færgeoverfart Hou - Sælvig t/r
Morgenmad på færgen
Frokost på Samsø
Guide på Samsø
Aftensmad på færgen

Program: Bustur til Samsø

Turen starter i Frederikshavn, og vi kører sydover med opsamling i Hjørring, Brønderslev, Aalborg og Haverslev til Hou, hvorfra vi tager færgen til Sælvig på Samsø. Ved ankomsten står vores guide på bussen, og vi kører direkte til velkomstcentret i Tranebjerg, hvor vi ser en lille film om Samsøs historie og udvikling gennem 16.000 år.

Herefter starter turen på sydøen, hvor der venter os en spændende fortælling om mange af øens 22 små byer, der hver især har en helt unik historie. Bl.a. landarbejderbyen Ørby og hovedbyen Tranebjerg med det smukke nyrestaurerede hus, Anton Rosen Huset. Vi passerer de gamle middelalderkirker, øens eneste fyrtårn Vesborg og godset Brattingsborg. De små gamle husmandssteder kan fortælle om tidligere tiders landbrug på Samsø - og samtidig en nutidig fortælling om, hvordan små lokale virksomheder efterhånden skyder op i de gamle bygninger.

Vi gør hold i én af dem - Samsø Gårdbutik. Svanegården er oprindelig en gammel firlænget Samsø-gård, men er i dag indrettet som en stor gårdbutik. Virksomheden har sine rødder i det midtjyske, hvor der fra eget væveri produceres uldvarer. Udover uldvarer og beklædning, præsenterer butikken også en række af lokale produkter - bl.a. snaps, som vi helt sikkert får en smagsprøve på. Vi fortsætter turen på sydøen og gør ophold i feriebyen Ballen, hvor vi skal have frokost på Restaurant Dokken.

Turen går om eftermiddagen til nordøen. Her venter os skønne naturoplevelser i området omkring Stavns Fjord med den hyggelige havneby Langøre og senere i det bakkede morænelandskab på Samsøs nordspids. Der bliver tid til et besøg i den idylliske by Nordby, hvor der kan opleves gadekær, klokketårn og bindingsværkshuse. Her kan man besøge  den gamle butik "Smagen af Øen",  som byder os på flere årstidsbestemte smagsprøver på nogle af de mangle lokalt producerede varer, der er repræsenteret i butikken.

Turen afsluttes i Sælvig Færgehavn, hvor tager afsked med guiden efter en dejlig dag på Samsø. Vi tager aftenfærgen fra Sælvig og får aftensmad ombord på færgen. Ankomst til Nordjylland hen på aftenen.

Bustur til Samsø
Bustur til Svendborg

Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.