Tag med Lars Bang Jensen på
Koncertrejse til Elbphilharmonie i Hamburg

3 dages busrejse • 8. februar - 10. februar 2025

Nu får du chancen for at opleve en flot koncert i det store berømte koncerthus Elbphilharmonie i Hamburg. Siden åbningen for godt 7 år siden har der været udsolgt langt frem i tiden, men Euro Tourist har været så heldige at få billetter til koncert søndag 9. februar kl. 11:00.

Rejsen er lavet i samarbejde med Club Nord.
Medlemmer af Club Nord får rabat på rejsen, se nedenfor.

Rejse

Prisinformation

Pris pr. person i dobbeltværelse:
Kr. 4.995,-

Rabat for Club Nord medlemmer: Kr. 300,-
Rabat for KulturKlub Fokus medlemmer: Kr. 300,-

Opsamling i:
Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Haverslev og Hobro. Forhør om evt. andre opsamlingsmuligheder.

Prisen inkluderer:

Bustransport Nordjylland - Hamburg t/r
2 overnatninger på Holiday Inn Hamburg – Berliner Tor ****
2 x morgenmadsbuffet
2 x aftensmad
Udflugt/sejltur på Elben
Billet til Koncert i Elbphilharmonie kat. 3
Besøg i Hamburger Kunsthalle
Dansk rejseleder – Lars Bang Jensen

Evt. tilkøb, pr. person:
• Enkeltværelse kr. 750,-
• Koncertbillet kat. 1, kr. 250,-
• Koncertbillet kat. 2, kr. 150,-

Dagsprogram

  • Dag 1: Lørdag den 8. februar

    Efter endt opsamling køres til Hamburg, hvortil vi ankommer midt på eftermiddagen. Efter indtjekning på hotellet vil der være en lille udflugt til Elben, hvor du skal på en spændende sejltur. 3-retters middag på vores hotel.

  • Dag 2: Søndag den 9. februar

    Turens højdepunkt: Koncerten i Grosser Saal i Elbphilharmonien. Koncerten begynder kl. 11.00, men allerede to timer før koncerten har du mulighed for at besøge udsigtsplatformen.

    Elbphilharmonie er en koncertsal i Hamburgs Hafen City. Den blev indviet i januar 2017 og er tegnet af det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron. Foruden hele tre koncertsale huser bygningen også et hotel, flere restauranter, private boliger, et parkeringshus og en offentligt tilgængelig udsigtsplatform Plaza. Byggeriet startede allerede i 2007 og var forventet afsluttet i 2010. Budgettet for byggeriet var på 272 mio. EUR. Da huset var færdigt med mere end 6 års forsinkelse var prisen steget til 866 mio. EUR. Den store koncertsal Grosser Saal har 2150 siddepladser, den lille sal har 550 pladser og den 3. sal, det såkaldte Kaistudio, 170 pladser.

    Du skal opleve Hamburgs Symphony Orkester med chefdirigent Sylvain Cambreling.

    Koncertprogram:
    • Wolfgang Amadeus Mozart – Overtyre to ”Figaros bryllup”
    • Max Bruch – Violin Concerto no. 1 i g-mol op. 26
    • Pause
    • Antonin Dvorak – Symphony no 8 I g-dur op. 88
    • Dirigent: Sylvain Cambreling

    Forbehold for ændring i program og instrumentering.

    Efter koncerten besøger vi Hamburger Kunsthalle – det største og mest betydningsfulde kunstmuseum i Tyskland. Museet har på malerier fra Hamborg i det 14. århundrede, malerier af hollandske og flamske kunstnere i det 16. og 17. århundrede med franske og tyske malerier fra det 19. århundrede moderne kunst samt skiftende udstillinger. Det består af tre sammenhængende bygninger ved byens centrum ved Hamburg Hauptbanhof og Alster. Herefter er resten af dagen er til fri disposition.
    Middag på restaurant nær hotellet.

  • Dag 3: Mandag den 10. februar

    Efter morgenmaden er der lidt tid til at kigge på de sidste forretninger og byen, inden hjemturen begynder midt formiddag. Der holdes ”shoppe-pause” ved den dansk-tyske grænse.

    Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Rundrejse på Java & Bali

Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.