Oplev Elbphilharmonien i Hamburg

Nu har du chancen for at opleve en flot koncert i det store berømte koncerthus Elbphilharmonie i Hamburg. Siden åbningen for godt to år siden har der været udsolgt langt frem i tiden, men vi har været så heldige at få billetter til en matinékoncert søndag 22. september.

Elbphilharmonie er en koncertsal i Hamburgs ”Hafen City”. Den blev indviet i januar 2017 og er tegnet af det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron. Foruden hele tre koncertsale huser bygningen også et hotel, flere restauranter, private boliger, et parkeringshus og en offentligt tilgængelig udsigtsplatform ”Plaza”. Byggeriet startede allerede i 2007 og var forventet afsluttet i 2010. Budgettet for byggeriet var på 272 mio. euro. Da huset var færdigt med mere end 6 års forsinkelse var prisen steget til 866 mio. euro. Den store koncertsal ”Grosser Saal” har 2150 siddepladser, den lille sal har 550 pladser og den 3. sal, det såkaldte Kaistudio, 170 pladser.

Koncertrejse med bus til Hamburg
Pris pr. person:

kr. 2.995,-

Afrejse: 21. september 2019
Antal dage:
 3 dage/2 nætter
Opsamlingssteder: Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Haverslev og Hobro

Koncert med førsteklasses instrumentering

Du skal opleve det tjekkiske Janacek-Philharmoniske orkester fra Ostrava, et symfoniorkester i verdensklasse. Det består af ca. 100 førsteklasses musikere og blandt orkestrets seneste højdepunkter er koncerter sammen med operastjernerne Anna Netrebko og Jonas Kaufmann.

Ligeledes oplever du den unge estiske dirigent Risto Joost, der er berømt for sin alsidighed og kendt som en af de mest innovative hjerner blandt yngre dirigenter, og det tjekkiske kor Czech Philharmonic Quire Brno, der er et af verdens førende internationale kor. Det blev grundlagt i 1990 og imponerer sit publikum til store europæiske festivaler og koncerter over hele verden.

Inkluderet i prisen:

Bustransport Nordjylland – Hamburg t/r
2 overnatninger på godt turistklassehotel
2 x morgenmadsbuffet
Udflugt/sejltur på Elben
Billet til matinékoncert i Elbphilharmonie, kategori 4 eller 5
Udflugt til Miniatur Wunderland inkl. entré
Dansk rejseleder

Tilkøb, pr. person:

Enkeltværelse, kr. 500,-
Sygdomsafbestillingsforsikring, kr. 165,-
Koncertbillet kategori 3, kr. 265,-
Koncertbillet kategori 2, kr. 420,-
Koncertbillet kategori 1, kr. 495,-

Program

Dag 1 – Lørdag den 21. september

Efter endt opsamling køres til Hamburg, hvor vi ankommer midt på eftermiddagen. Her vil der efter indtjekning på hotellet være en lille udflugt til Elben, hvor du skal på en spændende sejltur. Resten af dagen er der mulighed for at udforske byen på egen hånd.

Dag 2 – Søndag den 22. september

Turens højdepunkt: Koncerten i ”Grosser Saal” i Elbphilharmonien. Koncerten begynder kl. 11.00, men allerede to timer før koncerten har du mulighed for at besøge udsigtsplatformen ”Plaza”.

Orkester, dirigent og kor præsenterer flg. program:
Josef Suk: Pohadka (A Fairy-Tale) Suite op. 16
Ludvig v. Beethoven: Symphony no. 9 in D Minor op. 125

(Forbehold for ændring i program og instrumentering)

Efter koncerten er der tur til ”Miniatur Wunderland” som er en modeljernbaneudstilling, der ligger i Speicherstadt i Hamburg. Anlægget er på 1499 m2 og er verdens største af sin art. Det omfatter flotte landskaber, kendte bygninger fra Tyskland, Østrig, Schweiz, Skandinavien og Italien. Der er tog, kørende biler, en lufthavn med lettende og landende fly og et utal af sjove detaljer. Herefter er resten af dagen er til fri disposition.

Dag 3 – Mandag den 23. september

Efter morgenmaden er der lidt tid til at kigge på de sidste forretninger og byen, inden hjemturen begynder midt formiddag. Der holdes ”shoppe-pause” ved den dansk-tyske grænse.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.