3-dages bustur til kattegat-øen Læsø

Nu har du chancen for at opleve den smukke ø Læsø, som er kendt for sine hvide sandstrande, sit populære sydesalt og sin skønne, uberørte natur.

På denne helt specielle tur kommer du til at opleve Kattegat-øen på en anderledes og mere autentisk måde, idet vi har fået tidligere borgmester på Læsø Olav Juul samt Anita Vesterdorf til at være guider på turen.

Du bor på Hotel Nygaard, som er et 3-stjernet hotel med restaurant og en dejlig have.

Tilmeld dig turen ved at ringe på tlf. 98 11 34 00, skriv en mail på info@eurotourist.dk eller klik på knappen nedenfor.

Cirkusrevyen 2020

Pris pr. person i dobbeltværelse:
Kr. 3.995,-

Tillæg for enkeltværelse: kr. 400,-

Afrejsedato: Tirsdag den 13. september 2022
Hjemkomst:
Torsdag den 15. september 2022

Prisen inkluderer:

Bus- og færgetransport iht. program
Eftermiddagskaffe på Hotel Nygaard 1. dag
1 overnatninger inkl. morgenmad på Hotel Nygaard
2 x middag (Tirsdag: 2-retters Læsø middag. Onsdag: Hummerfest med hummer af libitum)
2 x frokost (Onsdag: Sandwich. Torsdag: Frokost i Vesterø Havn).
Entré til Vesterø Kirke
Foredrag tirsdag eftermiddag
Entré Museumshuset og Museumsgården
Foredrag Per Kirkebys Atelier

 

Program

Dag 1: Tirsdag den 13. september

Opsamling fra Fyn og op gennem Jylland, hvor vi tager middags-færgen fra Frederikshavn. Ved ankomst til Læsø bliver vi modtaget af vores guider, Olav og Anita. Olav er indfødt Læsøbo og tidligere borgmester på øen, og Anita er af Læsø slægt, så hun er kommet på øen hele sit liv og bor der nu fast sammen med Olav.

Første besøg er Vesterø Kirke, hvor vi ser de nyrestaurerede kalkmalerier. Herefter et stop hos pibemageren Anne Julie, som har sit hjem og værksted tæt ved kirken. Anne Julie har lavet piber i mere end 50 år, og specielt i Kina og Japan er hendes pibekunst meget berømt. Efter dette besøg kører vi gennem området, der kaldes for Tørkeriet, og videre til Hotel Nygaard, hvor vi skal bo de næste 2 nætter.

Efter at have fået vores værelser bliver der serveret en kop eftermiddagskaffe, og der bliver tid til lidt hygge. Inden aftensmaden bliver vi præsenteret for Læsøs smukke og kostbare kvindedragt og hører om kvindens rolle på Læsø op gennem tiderne.

Ved 19-tiden bliver der serveret en lækker 2-retters menu bestående af de gode råvarer fra Læsø, og efter middagen er der mulighed for hygge og samvær i hotellets hyggelige pejsestue.

Dag 2: Onsdag den 14. september

Morgenmad på hotellet fra kl. 07:00 – 09:00. Kl. 09:15 starter vores rundtur på den skønne ø. Vores første mål er Horneks Odde, som ligger på Læsøs nordkyst. Fra begyndelsen af 1900 tallet og frem til ca. 1950 var der på stedet 8-10 små hytter, som fiskerne brugte som base for fiskeri af især sorthummere. Hytterne var bygget af materialer, der var drevet i land, og de indeholdt som regel en eller to køjer, bord, stol og en kedel til at lave kaffe i. Fiskerne brugte en stor del af foråret og sommeren med at fiske fra deres små joller, som lå på stranden. Om dagen røgtede de garn og tejner, og en gang om ugen gik de til Vesterø og solgte deres fangst. I dag er der kun 2 hytter tilbage. På en god dag vil der her være mulighed for at se sæler.

Herefter kører vi til Læsø Saltsyderi, hvor en saltsyder vil fortælle om saltet (det hvide guld), baggrunden for saltproduktionen og fremstillingsmetoden. Næste stop på turen bliver Læsøs ”hovedstad” Byrum, hvor vi får frokost (sandwich) og besøger Museumshuset, hvor vi bl.a. ser sølvskatten. Der bliver også tid på egen hånd, hvor man fx kan besøge Læsø Uldstue eller Thorvald Hansens Udsigtstårn.

Turen går nu mod Østerby. Undervejs gør vi stop ved Museumsgården ”på Lynget”, et frilandsmuseum på sit oprindelige sted og efterhånden et af de få tanghuse, der er tilbage på øen. Herefter kører vi først til  ”Gammel Østerby” for at køre ad ”tangruten”, hvor vi ser en stor del af de renoverede tanghuse. Så er det ud i naturen. Vi besøger Olavs Sted ”Bløden Hale”, som er uberørt og barsk natur med et rigt fugleliv.

Derefter går turen til Østerby Havn. Der vil være mulighed for at se nærmere på Østerby Havn, som både er fiskeri- og lystbådehavn. Den danner base for Nordeuropas største eksportør af Jomfruhummere - Læsø Fiskeindustri A/S. Efter lidt tid på egen hånd i Østerby Havn går turen nu gennem området Nordmarken, hvor bl.a. øens 18-hullers golfbane ligger, og godt mætte af indtryk, men sikkert også sultne, vender vi tilbage til Hotel Nygaard, hvor menuen består af hele kogte jomfruhummer ad libitum. Læsøs luksusfødevare nummer ét.

Dag 3: Torsdag den 15. september

Morgenmad på hotellet  kl. 07:00 – 09:00. Kl. 9:30 køres fra Hotel Nygaard til Per Kirkebys Atelier i Tørkeriet. Her vil vi få en rundvisning og høre om Per Kirkebys kunst og hans tid på Læsø. Per Kirkebys forhold til Læsø var noget helt særligt. Gennem 3 årtier har øen fungeret som inspiration og refugium for kunstneren.

Efter en spændende fortælling kører vi videre mod Vesterø, men først gør vi lige en afstikker til Læsøs Vestkyst og gør holdt ved parkeringspladsen ved ”Stokken”, som er en smal og ca. 4 km lang ø, der kun er adskilt fra Læsø af en smal stribe vand. I Vesterø bliver der tid til at se på havnen, inden vi nyder en god frokost.

Kl. 15:00 afgår færgen fra Læsø mod fastlandet, og efter ankomsten til Frederikshavn kl. 16:30 går turen sydover.

Da det skal være en livsnydertur for alle, bedes det ved tilmelding oplyst om man enten ikke bryder sig om fisk eller har skaldyrsallergi, så der kan aftales alternative menuer!

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Cirkusrevyen 2020
Cirkusrevyen 2020
Cirkusrevyen 2020

Anmeldelser fra tidligere rejsende

"Tak for en veltilrettelagt 2-dages bustur til København d. 1. og 2. oktober 2021. Alt fungerede. Dejlig bus, venlig og hjælpsom chauffør, god forplejning på turen. God indkvartering på Glostrup Park Hotel. Busrundtur i København. Turens højdepunkt ikke at forglemme: spisning i restaurant Postgården og derefter Cirkusrevyen. Dagen derpå besøg på Kronborg, hvor der var mulighed for at se en udstilling af Jim Lyngvad. På alle måder en fin tur. Tak."
-
Birgit og Erik, oktober 2021

“Det var en rigtig dejlig tur til København 15.-16. maj. En oplevelse på bakken. Ligeså Kronborg om søndagen. Her var det let at komme til at læse/sætte sig ind i historien, da der ikke var overfyldt med mennesker. Vi blev transporteret i en god bus med hjælpsomme chauffører. Spurgte man om hjælp hos chaufføren, var han altid parat til at give en hjælpende hånd. Altså ros til Euro Tourist og Jørns busser.”
-
Margit, maj 2021

Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.