3 skønne uger på Spaniens solkyst
Inkl. halvpension og udflugter Afrejse d. 3. april 2024
Med Norwegian Aalborg-Malaga direkte t/r

Der er mere end 300 solskinsdage om året på Costa del Sol, og området har derfor et godt tag i os danskere. Samtidig findes der mange seværdigheder, spændende udflugtsmål og mange gode golfbaner, så området er derfor det helt ideelle, hvis du ønsker at gå forår og sommer i møde under varmere himmelstrøg. På denne 3ugers rejse får du ophold på et populært lejlighedshotel inkl. morgen- og aftensmad samt 3 spændende udflugter og en erfaren dansktalende guide på stedet.

Rundrejse på Java & Bali

Prisinformation

Pris pr. person ved 2 personer i lejlighed:
Fra kr. 11.495,-

Studiolejlighed Standard fra kr. 11.495,- pr. person v/2 personer
2-værelseslejlighed Standard fra kr. 12.495,- pr. person v/2 personer
Studiolejlighed Seaview fra kr. 12.995,- pr. person v/2 personer
2-værelseslejlighed Marinaview fra kr. 13.895,- pr. person v/2 personer
Studiolejlighed Standard fra kr. 14.995,- pr. person v/1 person
Studiolejlighed Seaview fra kr. 16.995,- pr. person v/1 person

Afrejsedato: Onsdag den 3. april 2024
Hjemkomst:
Onsdag den 24. april 2024
Afrejse fra: Aalborg Lufthavn

Prisen inkluderer:

Fly Aalborg - Malaga t/r
Transfer Malaga lufthavn - hotel t/r
21 nætter i valgt lejlighedstype på Sol Timor***
Halvpension m. ¼ flaske vin og ¼ flaske vand
Dansktalende guide v/ankomst og afrejse samt 3 guide møder under opholdet
3 udflugter med dansktalende guide (frokost på 2 udflugter inkl.) - ekskl. entréer

Vores hotel

 

Sol Timor Apartamentos ***
Populært lejlighedshotel med den absolut bedste beliggenhed lige ned til strandpromenaden Pasea Maritima i Torremolinos og med direkte adgang til den dejlige La Carihuela strand med et væld af restauranter. Lejlighedshotellet er omgivet af haver og har et stort flot poolområde med solterrasse og direkte udsigt over stranden. Der er små hyggelige restauranter og butikker i området ved hotellet. Hotellet er egnet for dårligt gående. Der er mulighed for at vælge blandt flere lejlighedstyper. Hotellet har 341 lejligheder som er enkelt indrettede. Alle lejligheder har køkkenniche med kogeplader, køleskab, mikroovn og brødrister. Badeværelse, safetyboks (mod betaling), tv, telefon og møbleret terrasse/balkon. Der er 24-timers reception, elevator, restaurant, barer, swimmingpool og stort haveområde. Der er også mulighed for tennis, bordtennis, billard og dart. Hotellet har også møntvaskeri.

Inkluderede udflugter

  • Halvdagstur til Malaga
    På denne tur tager guiden jer med til Málaga, Pablo Picassos by. Málaga er Spaniens sjettestørste by og en af de mest solrige byer i Europa. Den er kendt for sine strande, men også for sin kultur, kunst og gastronomi. I kommer til at opleve de fleste af Málagas største attraktioner på en sightseeing- og vandretur. Vi starter med en tur gennem byens centrum, besøger nogle af de mest berømte gader som Calle Marques de Larios og går mod Málaga-katedralen, med tilnavnet "La Manquita" for sit manglende tårn. Vi kommer også til at se noget af byens gamle fortid, når vi besøger det romerske teater og bakketoppen Alcazaba, hvorfra der er en uovertruffen panoramaudsigt. Der bliver tid på egen hånd til lidt shopping, før vi vender tilbage til hotellet.
  • Heldagstur til Nerja og den hvide landsby Frigiliana

    Heldagstur til nogle af solkystens perler, først den lille by Nerja, hvor vi starter med en tur i det storslåede underjordiske rige i det, der i dag er en af Spaniens store turistattraktioner – Nerja Grotten. Her kan du beundre de overraskende geologiske formationer med stalaktitter og stalagmitter (drypsten og søjler), som har givet stedet navnet ”forhistorisk katedral”, dens imponerende haller, gallerier og forhistoriske hulemalerier. Herefter videre til den charmerende kystby Nerja, hvor der er tid på egen hånd til at besøge ”Europas Balkon” med spektakulær udsigt over kystlinjen. Vi slutter dagen i bjergbyen Frigiliana, som anses for at være en af de mest charmerende hvide landsbyer ”Pueblo blanco” i Andalusien med dens velbevarede mauriske centrum, hvor en labyrint af smalle snoede trappegader og hvidkalkede blomsterudsmykkede huse danner et unikt bybillede.

  • Heldagstur til El Chorro og frokost på landet

    I dag skal vi rigtig ud på landet – og opleve det ’ægte’ Andalusien. Først gennem den imponerende naturpark, El Chorro, hvor floden Guadalhorce i tidens løb har dannet en kløft på 300 m. Nogle af Spaniens første vandkraftværker blev bygget her, og ”El Caminito de Rey”, kongens lille vej, er meget kendt, fordi den består af planker, som er sat ind i klippevæggen. Her gik Kong Alfonso XIII, da han i sin tid skulle inspicere byggeriet. Der er fotostop og tid til en kop kaffe. Turen går videre med besøg hos en lokal bonde, Juanito, som viser os rundt på sin plantage med citrus frugter. Vi får forklaringer og smagsprøver. Derefter bliver der, afhængigt af vejret - enten i det fri eller indendørs - tilberedt en stor typisk andalusisk paella til os, som serveres sammen med salat, nogle spanske pølser og pålæg, samt en halv flaske vin pr person. Efter måltidet går turen tilbage til hotellet.

Rundrejse på Java & Bali

Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.