Rundrejse på Øst Java & Vest Bali
14-dages rundrejse med dansk rejseleder • Afrejse 21. oktober 2020

På denne spændende rundrejse i Indonesien oplever I Banyuwangi på Øst Java og Pemuteran på Vest Bali. I Banyuwangi på Øst Java kan I glæde jer til at opleve Ijen-kraterets blå ild, sejlads gennem mangroveskovene, Port Muncars hundredvis af specielle fiskerbåde og en kaffeplantage i Gombengsari Village

Pemuteran på Vest Bali er langt fra øens mere kendte turistdestinationer i syd. Den lokale turisme tilstræber at være så bæredygtig som muligt og er udviklet på landsbyens præmisser med beboernes vilje til at bevare og beskytte miljøet. Der er ingen store kædehoteller og ingen masseturisme. Alt foregår i en afslappet atmosfære med en imødekommende lokalbefolkning.

Tilmeld dig vores rejse til Java & Bali ved at ringe på tlf. 98 11 34 00, skriv en mail på info@eurotourist.dk eller klik på knappen til højre.

Pris pr. person i dobbeltværelse:
Kr. 15.495,-

Tillæg for enkeltværelse: Kr. 1.085,-
Max. 10 deltagere!

Afrejse: Onsdag den 21. oktober 2020

Prisen inkluderer:

Flyrejse Danmark - Bali t/r
Al transport jf. program
11 overnatninger inkl. morgenmad (1 nat i Denpasar, 3 nætter i Banyuwangi og 7 nætter i Pemuteran)
Helpension i Banyuwangi (ekskl. drikkevarer)
Udflugter og aktiviteter jf. program
Dansk rejseleder

Program: Rundrejse på Java & Bali

Dag 1 - Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark med KLM via Amsterdam.

Dag 2 - Ankomst til Bali

Vi lander i Denpasar på Bali, hvor vi bliver modtaget af vores danske rejseleder og indkvarteret på et lækkert hotel.

Dag 3 - Fra Bali til Java

Vi forlader vores hotel i Denpasar og sætter kursen mod Øst Java. Undervejs besøger vi Tanah Lot-templet og spiser frokost, inden vi når Gilimanuk, hvor vi skal med færgen over Bali-strædet til Ketapang på Øst Java og vores hotel de næste tre dage. Her møder vi vores lokale guide, som tager os med til middag.

Dag 4 - Alas Purwo National Forest, mangroveskov & Port Muncar

Efter morgenmaden kører vi til Alas Purwo National Forest. Herfra vandrer vi ca. 3 km gennem skoven til mangroveskoven på Segara Anakan-halvøen, hvor en båd venter os. Vel ombord spiser vi frokost, mens vi sejler gennem mangroveskoven og langs med kysten.

Vi besøger Port Muncar, der er den største traditionelle havn på Java. Den er udgangspunkt for en fiskerflåde på hundredvis af fartøjer i alle størrelser og udsmykninger, malet i alle farver og mønstre. De har ikke ændret sig i århundrede. Vi slutter dagen af med fælles middag.

Dag 5 - Tamansuruh, lokale musikinstrumenter & madlavningskursus

Efter morgenmaden tager vi til Tamansuruh Village, hvor vi overværer produktion og reparation af lokale musikinstrumenter. De, der har lyst at afprøve deres håndelag, er velkomne til det.

Frokosten tilbereder vi selv af lokale råvarer på et smukt beliggende traktørsted, hvor vi også indtager den og lader den bundfælde sig, inden vi fortsætter til Banyuwangis lidt specielle borgmester residens, der er delvist bygget ind i en skrænt. Herfra tager vi videre til det kinesiske Hoo Tong Bio tempel, der har en helt særlig historie fra den hollandske kolonitid.

Vi slutter med middag og anbefaler, at der slappes af, for allerede til midnat skal vi afsted igen.

Dag 6 - Ijen-krateret, Gombengsari Village og videre til Bali

Allerede en halv time efter midnat tager vi afsted for at opleve ”Den blå ild” og minearbejderne ved Ijen-krateret. Er vejret os venlig stemt, får vi solopgangen med.

Turen op til krateret er på cirka 3,2 km. Temperaturen er mellem 0 – 10 grader, så vi anbefaler varm jakke, handsker, varm hue, regnjakke. Inden I rejser fra Danmark, vejleder vi jer om, hvilket udstyr der er godt selv at medbringe som supplement til det, vi udlåner. Turen er IKKE egnet for personer med astma, vejrtrækningsproblemer eller hjertesygdomme. For de der ikke har mulighed for at deltage, er der så mulighed for en fuld nats søvn eller tage med os på en alternativ oplevelse.

Men VIL man med til krateret, har vi selvfølgelig en løsning på det. Landsbyens unge mænd kan hjælpe med transport (mod gebyr) i en særlig kørestol til og fra krateret. Vi kalder det ”The Ijen Taxi”. Så med få forbehold behøver ingen at gå glip af oplevelsen.

Vel hjemme til morgenmad er det tid til at slappe af og pakke frem til ved middagstid, hvor vi kører til Gombengsari Village, der er et lokalsamfund med skole og hvad der hører sig til. Her ejer beboerne hver deres lille kaffeplantage i det fælles økosystem. Vi ser også bønnernes vej fra plante til færdig produktion, både i nutidige som gamle produktionsformer. Efter frokosten, som vi spiser i Gombengsari Village, kører vi til færgen for at krydse Bali-strædet på vej til Pemuteran på Vest Bali, hvor vi planlægger at ankomme sidst på eftermiddagen.

Det giver tid til at friske sig op og eventuelt en lille tur de 200 meter ned til stranden. Om aftenen er der en lille velkomst i haven, hvor rejselederen fortæller lidt mere om Pemuteran og næste dags udflugt. I bliver også forsynet med en lille guide på dansk om Pemuteran, inkl. spisesteder. Og dem er der nok af - med stort set alt, hvad man har lyst til at sætte tænderne i.

Dag 7 - Menjangan Island

Vi sejler ud til den ubeboede ø Menjangan, der også er kendt som Deer Island (Krondyrenes ø). Ifølge legenden fik den navnet af de lokale, der hvert forår så store flokke af hjorte svømme de cirka 10 km ud til øen, hvor de i dag lever frit og bader fra strandene. Øen huser flere templer, heriblandt andet Gili Kencana-templet, der er Balis ældste. Templerne er ikke længere i funktion, men tilbedes dagligt af besøgene fra Bali. Havet omkring Menjangan anses for Balis bedste sted at snorkle og dykke for både begyndere og avancerede udøvere af sporten. Det var her, den Indonesiske flåde tidligere uddannede sine frømænd.

Første stop byder på snorkling og Gili Kencana, Balis ældste tempel. Der er naturligvis mulighed for at vælge en af delene fra. Snorkler man ikke, er der en fin strand at bade fra. En let frokost spiser vi i skyggen. Har du ikke snorklet før eller lige vil have det genopfrisket, så klarer vi også det. Vores vært, der tager med på turen, er dykker og en af hovedkræfterne bag BIOROCK-koralrevsgenoprettelsesprojektet.

På vej mod den anden side af øen stopper vi ud for Ganesha-templet, så I kan få rigtig gode fotos af verdens mest berejste elefant. Vi går ikke i land her. Ved næste stop er vi nødt til at tage sø-guderne i ed. Er bølgerne eller strøm mod os, må der ikke snorkles, så vi fortsætter til en anden lokalitet. De, der ikke snorkler, kan bade enten fra båden eller stranden.

Dag 8 - Introduktion til BIOROCK

Efter morgenmaden bliver vi introduceret til BIOROCK-koralrevsgenoprettelsesprojektet. Introduktionen giver indblik teknologien, der øger korallernes vækst og sundhed ti gange hurtigere, end naturen selv formår. Udover undervisning i basis-teknologien vil vi også få demonstreret selve processen og se, hvordan det virker. Desuden vil vi deltage i omplantning af koraller, der slutter med snorkling på revene. De, der ikke snorkler, får en guidet tur på stranden eller kan bade.

Dag 9 og 10 - Til egen disposition

Udover at nyde stranden og måske snorkle eller udforske Pemuteran på egen hånd, giver disse to dage til egen disposition også mulighed for at tage på korte eller længere ture på Bali. Vi hjælper gerne med forslag og at arrangere dem. Det kan være en lokal tempeltur, havskildpaddebeskyttelsesprojektet, besøg på perlefarm og vingård, Sekumpul vandfaldene, der er en gruppe af vandfald i forskellig højde inklusive en pool, trekking i regn- og monsunskov med mere end 50 forskellige fuglearter. Eller lidt længere væk trekking på Mount Batur, en 1.717 meter høj, stadig aktiv vulkan, for at opleve solopgangen eller Trunyan Village, hvor man ikke begraver sine døde, men lægger dem under træerne. Andre ønsker efterkommes. Forslag udarbejdes gerne, også hvis vi blot får en løs beskrivelse.

Vi tilbyder også verdensklasse dykning på 45 meter lodret væg og golf på ikonisk bane. Alle ture afregnes lokalt direkte med vores partnere.

Dag 11 - Landbrug i skoven & madlavningskursus

Vi bruger et par timer af formiddagen i skoven til at få indblik i de traditionelle landbrug, der med udgangspunkt i biodiversitet sikrer bæredygtighed i langt højere grad end den monokultur, der er fremherskende i de fleste af verdens landbrug.  

Sidst på eftermiddagen samles vi til en madlavningslektion, hvor de, der har lyst, lære rat tilberede mange af de lækre Balinesiske retter og om de ingredienser og krydderier, der indgår. Undervisningen sker med en balinesisk kok. Efter tilberedningen er retterne dagens middag.

Dag 12 - Vilde delfiner, Buddha-tempel & varme kilder i junglen 

I dag skal vi tidligt op og opleve vilde delfiner i solopgangen. Grundet naturens orden kan der være få eller dusinvis. Det er sjældent, der ingen er. Skulle det ske, kompenserer solopgangen delvis for det.

Senere skal vi opleve Brahmavihara-Arama-templet. Til forskel fra de fleste templer omkring Pemuteran er dette tempel tilegnet Buddha og har en helt særlig historie og slet ikke den alder, man umiddelbart forventer. Det stod først færdigt i 1973, som erstatning for et andet tempel i nærheden. Den nye placering gav mulighed for at bygge en mindre kopi af Borobudur, verdens største Buddha tempel i Yogyakarta på Java. Templet er usædvanligt rigt udsmykket med gaver fra blandt andet Sri Lanka og Thailand.

Vi slutter udflugten ved de århundrede gamle varme kilder i Banjar, hvor det varme vand siges at have rekreativ og terapeutisk effekt på grund af sit svovlindhold. Det fortælles, at området blev opgraderet under den japanske besættelse af Indonesien i Anden Verdenskrig, da vandet kurerede adskillige hudproblemer og reumatiske lidelser. Medbring badetøj, hvis I vil dyppe jer i poolen.

Eftermiddagen og aftenen skal bruges på at nyde den sidste tid i Pemuteran. Måske en sidste snorkling, en sidste tur langs stranden eller noget helt tredje. 

Dag 13 - Afrejse fra Pemuteran

Efter morgenmaden sætter forlader vi Pemuteran og sætter kurs mod lufthavnen - men der bliver heldigvis tid til nogle spændende stop undervejs. Vi skal blandt andet besøge en Luwak-kaffeplantage. Her benytter man den unikke metode, hvor kaffebønnerne passerer gennem en luwak, en af de cirka 30 arter i desmerdyr-familien. På kaffefarmen dyrkes desuden vanilje. Vi besøger også et lokalt marked undervejs, hvor der blandt meget andet godt også kan købes vaniljestænger til en brøkdel af, hvad de koster i danske supermarkeder.

Senere ankommer vi til Jatiluwih risterrasserne. Dyrkning af ris på terrasser hedder "Subak" på balinesisk. Det blev udviklet i det 9. århundrede og har tætte relationer til balinesernes religiøse liv. Alle beslutninger om hvilke sorter der skal dyrkes, rette tid til at sætte planter ud, fordeling af vand, bliver diskuteret og truffet i fællesskab, så alle sikres ligelig fordeling. Subak blev i 2012 anerkendt som UNESCO verdensarv. Udover det store område med risterasserne, er risens gudinde Dewi Sri naturligvis også repræsenteret, gengivet i bambus. Der er mulighed for vandre-/trekkingture på stier efter ønske.

Efter frokost sættes kursen mod Denpasar og lufthavnen, hvor vi ankommer til om eftermiddagen. Vores danske rejseleder siger tak for denne gang, og hjemrejsen starter. 

Dag 14 - Hjemkomst til Danmark

Velkommen hjem!

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Rundrejse på Java & Bali
Rundrejse på Java & Bali
Rundrejse på Java & Bali
Rundrejse på Java & Bali
Rundrejse på Java & Bali
Rundrejse på Java & Bali
Rundrejse på Java & Bali
Rundrejse på Java & Bali
Rundrejse på Java & Bali
Rundrejse på Java & Bali

Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.