Oplevelsesrejse til Centralspanien
Efteråret 2026 • Turen er under forberedelse!
Turen går gennem Kastiliens højsletter, hvor Madrid ligger omgivet af historiske byer. I Toledo, tidligere hovedstad under vestgoternes herredømme, boede kunstneren El Greco størstedelen af sit liv. Ávila byder på Europas bedst bevarede bymur fra middelalderen og Santa Teresas fødehus.
I Salamanca, ved romernes berømte sølvrute, oplever vi Spaniens smukkeste plads og Europas ældste universitet. Segovia imponerer med sin velbevarede romerske akvædukt. Vi besøger også Felipe II’s slot, El Escorial, og afslutter i Madrid med nogle af verdens bedste kunstmuseer.
De endelige detaljer for rejsen er under udarbejdelse og offentliggøres snarest. Skriv dig op på vores interesseliste (helt uforpligtende) for høre nærmere...
Foreløbigt program - i korte træk
Dag 1: Ankomst til Madrid – videre i bus til hotellet i Toledo.
Dag 2: Toledo – byrundtur til fods (½ dag). Eftermiddagen på egen hånd. Overnatning i Toledo.
Dag 3: Salamanca – byrundtur med besøg på det gamle universitet og katedralen. Eftermiddagen på egen hånd. Overnatning i Salamanca.
Dag 4: León – byrundtur og besøg i katedralen. Eftermiddagen på egen hånd. Overnatning i León.
Dag 5: Udflugt til Astorga med frokost, hvor vi smager den berømte cocido. Efterfølgende tid på egen hånd i León. Herefter til Segovia, hvor vi overnatter.
Dag 6: Udflugt til San Lorenzo del Escorial, Spaniens største bygningsværk. Videre til Madrid. Overnatning i Madrid.
Dag 7: Madrid – dagen på egen hånd. Overnatning i Madrid.
Dag 8: Hjemrejse.
Programmet er vejledende, og der kan komme ændringer!
Prisdetaljer
Prisen inkluderer:
- Fly SAS Aalborg-København-Madrid t/r
- 7 overnatninger på 4-stjernet hoteller med morgenmad
- 3 middage
- Transfers og udflugter med dansk rejseleder
- Udflugter ifølge program
Pris pr. person ca. kr. 13.250,-
Tillæg for enkeltværelse ca. kr. 3.500,-
Flytider
Udrejse:
Aalborg - København kl. 07:00 - kl. 07:50
København - Madrid kl. 08:50 - kl. 12:10
Hjemrejse:
Madrid - København kl. 12:55 - kl. 16:10
København - Aalborg kl. 17:30 - kl. 18:15
Forventede rejsedatoer: September 2026
Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.


