Uforglemmelig rejse til Færøerne
Storslået natur- og kulturrejse • 6 dage, juni 2026
Denne rejse giver jer et spændende indblik i Færøerne – et unikt ørige med storslået natur, levende kultur og små charmerende byer. Med base i Thórshavn oplever I både hovedstadens historie og moderne færøsk hverdagsliv.
Rejsen byder på guidet byvandring, museumsbesøg og udflugter til flere af øerne, hvor I oplever dramatiske landskaber, idylliske bygder og lokale specialiteter.
Rejsen er planlagt af Lars Bang Jensen i samarbejde med Foreningen Nordens afdelinger i Aalborg, Frederikshavn og Brønderslev.
Prisinformation
Pris pr. person i dobbeltværelse:
kr. 12.500,-
Rabat for medlemmer af Kredsen; Aalborg ny Højskolekreds og Foreningen Norden: Kr. 300,-
Tillæg for enkeltværelse: kr. 3.600,-
Afrejse: Lørdag den 20. juni 2026
Hjemkomst: Torsdag den 25. juni 202
Prisen inkluderer:
Direkte fly med Atlantic Airways, Aalborg - Færøerne t/r
Mulighed for fly fra København kan aftales!
1 stk. check-in bagage samt 1 stk. håndbagage
Transfer lufthavn - hotel t/r
5 overnatninger på Hotel Brandan i valgt værelsestype
5 x overdådigt morgenbord på hotellet
Frokostbuffet på Hotel Hafnia (ekskl. drikkevarer) dag 2
Enkelt aftensmåltid på Sjonleikhusid
Fiskesuppe i Fuglefjord
Stor flot middag på Kongsgården i Kirkjubør inkl. drikkevarer
Udflugter jf. program (ekskl. entréer)
Dagsprogram
Dag 1: Lørdag den 20. juni
Kl. 19:10 Afgang med fly mod Thórshavn med ankomst ca. 2 timer senere.
Lufthavnen er placeret på øen Vágar. På vej mod hovedstaden Thórshavn møder vi det typiske færøske landskab med små fiskerbyer og får vores første indtryk af de mange tunneller, som på imponerende vis forbinder størstedelen af øerne i det lille ørige.
Vi har sen ankomst og kører derfor kun en kort orienterende byrundtur på vej mod hotellet.
Indkvartering på det nye Hotel Brandan, beliggende i udkanten af centrum.
Dag 2: Søndag den 21. juni
Kl. 07.00 – 08.00 Morgenbuffet (inkl.). Spisesalen er placeret i hotellets underetage.
Kl. 08.30 Informationsmøde og efterfølgende byvandring. Vi går på opdagelse til fods og vandrer gennem det lille charmerende anlæg, kaldet Plantagen, og videre ned mod den gamle bykerne. Her kommer vi tæt på byens og landets historie. Vores guide er Bergur.
Frokost på det gamle Hotel Hafnia, hvor vi nyder lækker færøsk mad (inkl.).
Herefter besøger vi det grafiske værksted Steinprent på havnen, ejet af Jan Andersson, som har nordjyske rødder.
Eftermiddagen er til fri disposition. Man finder selv tilbage til hotellet – enten til fods eller med bybus.
Dag 3: Mandag den 22. juni
Kl. 07.00 – 08.00 Morgenbuffet på hotellet (inkl.).
Kl. 10.00 Heldagsudflugt med bus. Vi kører mod nord og næsten helt ud mod øst. Turen går til Viðoy og videre til Klaksvík og Fuglafjørður, hvor vi spiser fiskesuppe (inkl.).
Herefter besøger vi de enestående små byer Gjógv og Eiði, inden vi igen vender næsen mod syd.
Sen hjemkomst. Aftensmad på egen hånd.
Dag 4: Tirsdag den 23. juni
Kl. 07.00 – 08.00 Morgenbuffet på hotellet (inkl.).
Endnu en dag med bus, denne gang mod nord. Vi besøger de små steder Saksun og Haldarsvík.
På vej mod syd kommer vi forbi Vestmanna, hvor det er muligt at tilkøbe en sejltur til fuglefjeldende. Sejladsen er vejrafhængig, men gennemføres ca. 8 ud af 10 dage.
Pris for deltagelse er ca. DKK 400,- pr. person.
Om aftenen fælles, enkel middag hos det lokale amatørteater Sjónleikhúsið (inkl.).
Dag 5: Onsdag den 24. juni
Kl. 07.00 – 08.00 Morgenbuffet på hotellet (inkl.).
Vi besøger Nordens Hus og Færøernes Kunstmuseum, som ligger i kort gåafstand fra hotellet. Kunstmuseet giver en fin introduktion til kunstens udvikling på øerne.
Efter middag er resten af dagen på egen hånd.
Man kan tage på opdagelse med bybusserne eller tage færgen til Nólsoy, som ligger blot 20 minutters sejlads fra hovedstaden. Her oplever man roen langt fra byens moderne liv.
Kl. 19.00 Afsluttende middag på den gamle kongsgård i Kirkjubøur (inkl.).
Afgang fra hotellet kl. 18.00 med offentlig bus eller egen bus. Hjemkomst ca. kl. 23.00 med egen bus.
Dag 6: Tirsdag den 19. august
Kl. 07.00 Morgenbuffet på hotellet (inkl.).
Kl. 08.30 Afgang med bus til Sandoy og Vágar. Kufferterne medbringes, og vi har en oplevelsesrig dag, inden hjemrejsen.
Vi besøger øen Sandoy mod syd og ser også mere af øen Vágar, hvor lufthavnen er placeret. Blandt andet besøger vi bygden Gásadalur, som indtil for få år siden var meget svært tilgængelig, men som nu er forbundet via tunnel og har fået nyt liv.
Kl. 17.20 Afgang med fly fra Thórshavn til Aalborg med ankomst kl. 20.05.
Tak for nogle gode dage på Færøerne.
Vores hotel
Hotel Brandan ****
Moderne 4-stjernet hotel med perfekt beliggenhed i Torshavn – 3 minutter til centrum. 124 værelser med bad og toilet, TV, gratis WIFI. På hotellet findes restaurant, fitnessrum og sauna.
Forplejning
Der er inkluderet overdådigt morgenbord på Hotel Brandan samt frokostbuffet på Hotel Hafnia på dag 2 (ekskl. drikkevarer). På dag 3 serveres et enkelt måltid på amatørteatret Leikfelag Hafnar. Dag 4 byder på fiskesuppe i Fuglafjørður, og rejsen afsluttes på dag 6 med middag inkl. drikkevarer på Kongsgården i Kirkjubøur.
Øvrige måltider er for egen regning. Madpakker kan bestilles på Hotel Brandan, og der er gode indkøbsmuligheder samt restaurant tæt på hotellet.
Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.



