2-dages bustur til Sydfyn med dagstur til Skarø
4-stjernet Hotel Christiansminde • Udflugter inkluderet

Tag med på denne hyggelige 2-dages bustur til Svendborg og Skarø på det dejlige og smilende Sydfyn. På turen skal vi besøge en af de flotte og enestående åbne besøgshaver på Fyn. Vi skal en tur rundt i Svendborg og høre om byens spændende historie som værfts- og søfartsby, og vi skal på mini-krydstogt til den lille idylliske ø Skarø. Sidst, men ikke mindst, skal vi nyde et hyggeligt ophold med masser af god mad på Hotel Christiansminde.

Tilmeld dig vores bustur til Sydfyn ved at ringe på tlf. 98 11 34 00, skriv en mail på info@eurotourist.dk eller klik på knappen nedenfor.

Bustur til Svendborg

Pris pr. person i dobbeltværelse:
Kr. 2.495,-

Tillæg for enkeltværelse: kr. 400,-

Afrejsedatoer:
Søndag den 30. maj 2021
Søndag den 8. august 2021

Opsamlingssteder: Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg og Haverslev

Prisen inkluderer:

Kørsel i 4-stjernet bus Nordjylland - Sydfyn t/r
1 overnatning på Hotel Christiansminde inkl. stor morgenbuffet
Besøg og rundvisning i en af "De åbne haver" på Fyn
1-times guidet rundvisning i Svendborg
2-retters menu m/kaffe/te ad libitum
Mini-krydstogt i Det Sydfynske Øhav til Skarø inkl. lokalguide

Program: Bustur til Svendborg & Skarø

Dag 1: De åbne haver & Svendborg

Tidlig afgang fra Frederikshavn/Hjørring/Brønderslev/Aalborg/Haverslev (andre påstigningssteder kan evt. arrangeres – forhør nærmere). Undervejs kaffe/rundstykker i bussen.

Ved middagstid besøger vi en af "De åbne haver" på Fyn. Blomstrende roser, summende bier og rislende vand. Disse haver ejes af privatpersoner, men de er så stolte af deres haver, at de inviterer os indenfor til en afslappende rundtur blandt et væld af smukke planter og blomster. Der vil være mulighed for at nyde medbragt madpakke. I besøgshaverne er der mange hyggelige siddepladser.

Herefter kører vi til Hotel Christiansminde, hvor vi bliver indlogeret på vores værelser. Om eftermiddagen serveres der kaffe/te og hjemmebagt kage fra hotellets gode køkken. Efterfølgende skal vi opleve Svendborgs spændende by og historie på 1½ times guidet byrundtur. Vi er midt i et markant søfartsområde. Værfter og rederier har været områdets mest fremtrædende erhverv og er stadig i dag byens sjæl. Hør hvad der sker, når byens indbyggere føler at denne kulturarv er truet.

Svendborg Havn blev i slutningen af 1800-tallet en af Danmarks største. Derfor valgte Mærsk-familien også at rykke teltpælene op fra Dragør og bosætte sig i Villa Anna i Svendborg i 1884. Og derfor startede nu verdens største containerskibsrederi i byen. Familien Mærsk måtte trodse en massiv modstand fra de lokale, før de i 1904 kunne købe deres første stålskib. Få den berømte historie.

Om aftenen serveres der 2-retters menu - efter køkkenchefens valg - og kaffe/te ad libitum.

Dag 2: Rundtur på Skarø

Dagen starter med stor morgenbuffet i hotellets Panorama Restaurant. Herefter skal vi på en spændende ø-tur til Skarø, som er en af Svendborg kommunes tre småøer. Vores lokalguide (tidligere øbo på Drejø) har sørget for de rette ingredienser til en oplevelsesrig dag, hvor vi får den smukke og uspolerede natur helt ind under huden. Vi møder spændende øboere og hører om livet på øerne før og nu.

Hen ad formiddagen er der afgang fra Svendborg. Vores lokalguide tager imod os på havnen, inden vi går ombord på M/F Højestene og sejler til Skarø. Første stop på Skarø er Café Sommersild, hvor vi spiser vores ”madpakker”, som står klar, når vi kommer (drikkevarer kan købes fra kr. 25,-). Vi nyder den lækre frokost - friskrøget laks eller kyllingelår med diverse tilbehør. Indehaveren Gitte Loftlund er oprindeligt jordemoder, men har droppet jobbet for at kunne koncentrere sig om sin lille sommercafe og røgeri.

Efter frokosten fortsætter turen til Skarø Is. Den lokale virksomhed begyndte med at fabrikere 50 små bægre is på en lille ismaskine i køkkenet for at sælge dem i deres lille souvenirbutik. I dag har ejerne Britta Tarp og Martin Jørgensen en moderne isfabrik og eksporterer den velsmagende is til store dele af verden. Isen er økologisk og baseret på birkesaft og sukkertang.  Vi nyder en kop kaffe med hjemmebagt kage og is, mens Martin eller Britta fortæller om deres iseventyr på den lille ø.

Midt på eftermiddagen møder vi vores ø-guide Preben Sørensen, som vil give os et indblik i Skarø og øhavets spændende historie gennem tiderne. Man kan derefter vælge at gå med Preben til kirken (ca. 1.200 m) eller gå med Margit til Apotekerhaven i nærheden. Man kan også bare slappe af på en bænk ved gadekæret indtil vi igen vender næsen mod færgehavnen.

Herefter sejler vi tilbage til Svendborg - en dejlig ø-oplevelse rigere. Turen går nu nordpå med hjemkomst til Nordjylland hen ad aftenen.

Der tages forbehold for ændringer i programmet. 

Bustur til Svendborg
Bustur til Svendborg
Bustur til Svendborg

Tag med på en temarejse og oplev spændende rejsemål med danske rejseledere. Rejsernes tema varierer og kan f.eks. være musik, underholdning, kultur, natur, gastronomi, m.m. De danske rejseledere har indgående kendskab og interesse for rejsemålet og sørger for, at rejseprogrammet bliver spændende og veltilrettelagt, så du kommer hjem med nye oplevelser og ny viden i rygsækken.