Rejse til Sydafrika

Vil du opleve et af verdens smukkeste lande? Så er en rejse til Sydafrika et godt bud. Man omtaler også ofte Sydafrika som ”hele verden i ét land”. Landet er sammensat af mange forskellige kulturer og har intet mindre end 11 forskellige officielle sprog. Alle taler dog engelsk.
Der findes næsten 300 nationalparker og private vildtreservater, hvor Kruger National Park, som dækker et område på størrelse med Jylland, er den mest kendte.

Vi laver udelukkende skræddersyede rejser til Sydafrika. I følgende kør-selv-ferie-forslag kan du se et eksempel på, hvordan en rejse kan sammensættes. Du er også meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak, og vi laver gerne et rejseforslag til dig. Vores agent i Sydafrika er dansk og har arbejdet der i mange år. Der lægges vægt på komfort, store oplevelser og personlig sikkerhed.

Vi foreslår f.eks. en kør-selv-ferie i Sydafrika, hvor I oplever Pretoria, safari, Swaziland, Zululand, Det Indiske Ocean og Cape Town. Se priseksempel og rejseforslag nedenfor.

Priseksempel

2-ugers kør-selv-ferie i Sydafrika:
Fra kr. 17.995,- pr. person
v/2 personer i dobbeltværelse

Prisen afhænger af rejseperioden samt pladssituationen.
Vi tager forbehold for ændringer. 

Prisen inkluderer:

Flyrejse Aalborg - Johannesburg, Cape Town - Aalborg
Indenrigs flyrejse Durban - Cape Town
13 overnatninger
2 ugers billeje (biltype C) med GPS, hvor ruten er forudprogrammeret

Rejseforslag: Kør-selv-ferie i Sydafrika

Vores forslag til kør-selv-ferie i Sydafrika starter med 2 nætter i den multikulturelle by Pretoria, hvor der er mulighed for at slappe lidt af efter flyrejsen.

Herefter går turen videre til 2 nætter på fantastiske Tydon Bush Camp. Her køres rigtig off-road safari, og I oplever The ”Big Five” på få meters afstand; løven, leoparden, næsehornet, elefanten og bøflen.

Efter et par dage med uforglemmelige safarioplevelser kører I videre til det lille farverige kongedømme Swaziland, hvor I overnatter i 2 nætter. Herefter 2 nætter i St. Lucia ved Det Indiske Ocean og 1 nat i Zululand. Turen slutter med 4 nætter i fantastiske Cape Town.

Rundrejse på Java & Bali