Tilbagemeldinger fra tidligere rejsende

Nedenfor ses tilbagemeldinger fra nogle af de rejsende, som vi har haft fornøjelsen af på vores temarejser.
Vi sætter stor pris på positiv såvel som negativ feedback, som vi tager meget seriøst. På forhånd tak for hjælpen!

Bustur til Cirkusrevyen
Oktober 2021

“Tak for en veltilrettelagt 2-dages bustur til København d. 1. og 2. oktober 2021. Alt fungerede. Dejlig bus, venlig og hjælpsom chauffør, god forplejning på turen. God indkvartering på Glostrup Park Hotel. Busrundtur i København. Turens højdepunkt ikke at forglemme: spisning i restaurant Postgården og derefter Cirkusrevyen. Dagen derpå besøg på Kronborg, hvor der var mulighed for at se en udstilling af Jim Lyngvad. På alle måder en fin tur. Tak.”
– Birgit og Erik

Bustur til Cirkusrevyen
September 2021

“Det var dog den fineste tur jeg har været på – alting var perfekt, køretur i en meget fin bus, flot hotel, fin forplejning, skøn revy, fin tur til Kronborg. 1000 tak, jeg vil gerne med en anden gang.”
– Allis

Bustur til Cirkusrevyen
Maj 2021

Hjemvendt fra en rigtig fin tur til København 15. og 16. maj og med Cirkusrevyen som et fantastisk højdepunkt, vil vi gerne sige tak for en dejlig oplevelse, der fuldt ud svarede til vores forventning, og vi vil med glæde deltage i en tur gennem Euro Tourist en anden gang.

Bustur til Cirkusrevyen
Maj 2021

“Det var en rigtig dejlig tur til København 15.-16. maj. En oplevelse på bakken. Ligeså Kronborg om søndagen. Her var det let at komme til at læse/sætte sig ind i historien, da der ikke var overfyldt med mennesker. Vi blev transporteret i en god bus med hjælpsomme chauffører. Spurgte man om hjælp hos chaufføren, var han altid parat til at give en hjælpende hånd. Altså ros til Euro Tourist og Jørns busser.”
– Margit