Voksen- og seniorgrupperejser til Bali
Priser fra kr. 7.995,- pr. person
Det vestlige Bali er en skjult perle på Gudernes Ø, og her ligger vores destination Pemuteran - en fiskerlandsby, der udvikles på beboernes præmisser og vilje til at bevare og beskytte miljøet. Der er ingen store kædehoteller og resorts, ingen jetski og andre støjende aktiviteter på stranden. Alt foregår i en afslappet atmosfære med en imødekommende lokalbefolkning, hvis daglige liv er en blanding af fiskeri, turisme og en fælles beslutning om at bevare deres landsby så autentisk som muligt.
I Pemuteran får I indblik i en hverdag, der har et bæredygtigt miljø som sit hovedmål, og der vil være rig mulighed for at interagere med lokalsamfundet.
Har du spørgsmål? Ring til os på 98 12 70 22 eller skriv en mail til info@eurotourist.dk – vi står altid til rådighed for en snak og giver gerne et godt råd eller to med på vejen.
Prisen inkluderer:
Flyrejse København – Bali t/r inkl. bagage
Transfer til hotel i Denpasar
1 overnatning i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad i Denpasar
Transfer til Pemuteran med frokost og udflugter undervejs*
5 overnatninger i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad i Pemuteran
Afgift til Rejsegarantifonden samt obligatorisk ansvarsforsikring
*På turen fra ankomstbyen Denpasar til Pemuteran har vi inkluderet en række spændende oplevelser.
I vil besøge søer, templer, to smukke vandfald og en bæredygtig kaffeplantage. Alt dette er inkluderet i grundprisen.
Prisen afhænger af den aktuelle pladssituation på fly og indkvartering, gruppens størrelse samt den ønskede rejseperiode. Rejsen kan afkortes eller forlænges, og turens indhold kan tilpasses jeres ønsker.
Vær med til at bevare lokalmiljøet
Genoprettelse af koralrev
På jeres rejse til Bali har I en unik mulighed for at deltage i det prisbelønnede BIOROCK-projekt, som går ud på at genoprette og beskytte koralrevene.
I vil blive introduceret til teknologien, der booster korallernes vækst og sundhed ti gange hurtigere, end naturen selv formår. Udover undervisning i basis-teknologien vil I også få demonstreret selve processen og se, hvordan det virker. Endvidere vil I deltage i omplantning af koraller, og I får en guidet snorkling-tur ud på de områder, som er blevet genoprettet.
I har ligeledes mulighed for at ”donere” et koralrev, som I kan besøge år efter år som jeres skoles helt eget projekt.
Hjælp havskildpadderne
Hvert år slagtes op mod 30.000 havskildpadder. En lille del bliver brugt til ceremonielle formål, mens resten bliver slået ihjel for at få fat i deres kød. Deres æg er også truede, da de anses som en delikatesse på Bali.
Formålet med havskildpaddebevarelses-projektet er først og fremmest at beskytte voksne havskildpadder og dernæst at øge chancerne for, at deres afkom kan nå voksenstadiet. Samtidigt beskytter man skildpaddernes æg, så de har chancen for at blive udklækket fremfor at blive spist.
Bæredygtigt landbrug i skoven
Få indsigt i en mosaikagtig biodiversitet, der i langt højere grad sikrer bæredygtighed end den monokultur, der er fremherskende i de fleste af verdens landbrug. I kan være med til at plante afgrøder og følge deres vækst via fotos, når I kommer hjem.
Landbrug på den måde er nedarvet gennem generationer og stammer helt tilbage fra de første indbyggere slog sig ned langs bjergene i Pemuteran. Fiskeriet kom først til lang senere, da fiskere fra øen Madura, Øst Java, slog sig ned på stranden, hvor de lærte indbyggere om fiskeri og selv lærte om landbrug.
Oplevelser på Bali
Udover grundpakken vil det være muligt at tilkøbe flere forskellige spændende udflugter under jeres ophold på Bali.
Templerne i Pemuteran
Balinesernes daglige liv og levned bygger på ritualer og traditioner. Det er essensen af balinesernes rige kultur, hvoraf mange foregår i og omkring templerne. Ofte er dans en del af ritualet. Gæster er meget velkomne til at overvære ceremonierne i templerne. Sandsynligheden for at der på en rejse vil være mulighed for at opleve ceremonier som bryllup, tranedans eller ligbrænding er stor, men vi kan ikke love det. Der besøges 3 templer i lokalområdet; Pulaki-templet, Melanting-templet og Pura Pabean-templet.
Balis største varme kilder
De varme kilder har en gennemsnits temperatur på 40 grader, omgivet af mangroveskov og ligger så tæt på kysten, at man kunne tro at havet er en stor opvarmet swimmingpool. Det svovlholdige vand er kendt for sin helbredende virkning og der er naturligvis mulighed for at dyppe sig.
Dyrkning af ris på risterrasser
Denne form for landbrug hedder Subak på balinesisk. Det blev udviklet i det 9-århundrede og har tætte relationer til balinesernes religiøse liv. Alle beslutninger fra hvilke sorter der skal dyrkes, rette tid til at sætte planter ud og fordeling af vand bliver diskuteret og truffet i fællesskab, så alle sikres ligelig fordeling. Subak blev i 2012 anerkendt som UNESCO verdensarv.
Fiskeri med de lokale
Oplev hvordan de lokale fisker fra udriggerkanon, den traditionelle fiskerbåd, hvor fangsten tilberedes og spises.
Besøg på vingård / perlefarm
Besøg en vingård, der på grund af klimaet altid har i gang i alle stader af processen med vinfremstilling. Eller få en rundtur på en perlefarm, hvor I får vist hele forløbet med tilblivelsen af en perle, fra allerførste stade til perlen bliver et smukt forarbejdet smykke.
Vilde delfiner i morgenstunden
Man skal tidligt op for at opleve de vilde delfiner. Da delfinerne lever her naturligt, er det aldrig til at vide, om I vil se få eller dusinvis. Men det er sjældent, der ingen er. Skulle det ske, kompenserer solopgangen heldigvis delvist for det.
Menjangan Island
Denne ubeboede ø er også kendt som "Deer Island" (Krondyrenes ø). Ifølge legenden fik den navnet af de lokale, der hvert forår så store flokke af hjorte svømme de cirka 10 kilometer ud til øen, hvor de i dag lever frit og bader fra strandene. Øen huser flere templer, heriblandt Gili Kencana Templet, der er Balis ældste.
På vej mod øen hilses man velkommen af et smukt kystsceneri med hvide strande med eksotisk grønne planter, der spejler sig i det blå vand. Farvespillet kommer af plankton, der lever blandt korallerne.
Havet omkring Menjangan anses for Balis bedste sted at snorkle og dykke, for både begyndere og avancerede udøvere af sporten. Det var her, den Indonesiske flåde tidligere uddannede sine frømænd.
Sekumpul-vandfaldene
Det kræver både en stejl vandretur gennem en dal med jungle, frugtplantager og ”trapper” samt krydsning af en flod eller to for at nå frem til først to imponerende nabovandfald, hvor det ene kommer fra en kilde og det andet fra en flod. De falder 80 meter ned i en pool, hvor der kan svømmes.
Med 30 minutters trekking gennem dalen med flere krydsninger af floder og forbi flere små vandfald, dukker der tre nye vandfald op, adskilte fra hver andre og i forskellige højder. Det er Lemukih-vandfaldene, navngivet efter den nærmeste landsby. Hele området med alle vandfald, store som små, af de lokale kaldes Sekumpul, der betyder gruppe på Indonesisk.
Vandretur i regn- og monsunskov
Skoven strækker sig over et areal på 19.000 ha og omfatter lavlandsregnskov, monsunskov, mangroveskov, savanne, et område med søgræs og også et undervandsområde. Lavlandsregnskoven er frodig og grøn hele året, mens monsunskoven er løvfældende. Der er et rigt fugleliv med mere end 50 forskellige tropiske arter.
Mount Batur
Den aktive vulkan Mount Batur strækker sig 1.717 m over havets overflade, omkring 120 kilometer fra Pemuteran. Med en rimelig god fysik kan vulkanen bestiges på omkring to timer. Køreturen frem og tilbage tager ca. 3½ time hver vej.
Madlavningskursus
Her lærer I at tilberede mange af de lækre balinesiske retter og om de ingredienser og krydderier, der indgår. Undervisningen sker med en balinesisk kok. Efter tilberedningen er retterne dagens frokost eller middag.
Vores indonesiske samarbejdspartner
Denne rejse er udviklet af vores indonesiske samarbejdspartner, Kembang Travel. Kembang Travel udvikler ansvarlig, bæredygtig turisme i samarbejde med lokalbefolkningen. Siden 1963 har de opbygget knap 60 års personlig erfaring med Indonesien.