Tag på grupperejse til Hamburg
Vejledende priser fra kr. 1.340,- pr. person
Kunne I tænke jer en skræddersyet grupperejse til Hamburg? Hamburg er en smuk gammel Hansestad i Nordtyskland. Det er Tysklands andenstørste by og samtidig en af Europas vigtigste handelsbyer. Med sin beliggenhed kun 155 km fra den danske grænse er Hamburg en ideel destination for grupperejser.
Hamburg er et paradis for shoppeglade mennesker – der er indkøbscentre og shoppingarkader næsten overalt. Byen byder ligeledes på utallige historiske seværdigheder. Yderligere er det værd at nævne, at Hamburg har ca. 2500 broer over byens mange kanaler – det er flere end i Venedig, Amsterdam og London tilsammen.
Har du spørgsmål? Ring til os på 98 12 70 22 eller skriv en mail til info@eurotourist.dk – vi står altid til rådighed for en snak og giver gerne et godt råd eller to med på vejen.
4 dage/3 nætter:
Fra kr. 1.340,- pr. person
Prisen inkluderer:
Busrejse Danmark - Hamburg t/r. Dagskørsel begge veje. (Tillæg for evt. færge- og broafgifter)
Bus til rådighed i 8 sammenhængende timer dagligt (dog ikke på ankomst- og afrejsedagen)
3 overnatninger i dobbeltværelse inkl. morgenmad
Afgift til Rejsegarantifonden samt obligatorisk EU-ansvarsforsikring
Ovennævnte pris er baseret på 40 betalende deltagere.
Prisen afhænger af den aktuelle pladssituation på fly og hotel, gruppens størrelse samt den ønskede rejseperiode.
Rejsen kan afkortes eller forlænges, og turens indhold kan tilpasses efter jeres ønsker.
Hvad kan I opleve på jeres grupperejse til Hamburg?
Miniatur Wunderland
1.300 m2 stor modeljernbaneudstilling med imponerende 15 km jernbanespor, hvor der kører 1000 modeltog.
Havnerundfart med dansktalende guide
Se de smukke, gamle huse langs Alster-søerne og ikke mindst den nye, flunkende arkitektur langs floden Elben, der er Hamburgs livsnerve.
Planten un Blomen
Hamburgs botaniske have, som dækker 25 hektar fyldt med et imponerende udvalg af eksotiske planter og blomster.
Chokolademuseet Chocoversum
Lugte-, føle- og smagssanserne involveres i denne 90 minutters rundvisning inkl. fremstilling af egen plade chokolade.
St. Michaelis Kirke
Hamburgs velkendte barokkirke med en flot udsigt over byen fra det 132 meter høje kirketårn.
Hamburg Rådhus
Hamburg rådhus er fra 1897 og er med 647 værelser samt mægtige sale større end selveste Buckingham Palace.
Det Internationale Maritime Museum
Tag på en rejse gennem 3.000 års søfartshistorie i dette store, ombyggede pakhus fyldt med maritime skatte.
Koncentrationslejren Neuengamme
Fra 1938 til 1945 befandt Nordvesttysklands største koncentrationslejr sig i Neuengamme. Afstand fra Hamburg knap 30 km.
Volksparkstadion
Volksparkstadion er hjemmebane for Hamburger SV, som har haft flere danske spillere gennem tiden, bl.a. Lars Jacobsen og Stig Tøfting.