Tag på grupperejse til Island
Vejledende priser fra kr. 8.995,- pr. person inkl. program
En grupperejse til Island er en rejse til naturkræfternes land. Island er indbegrebet af uovertruffen smuk natur – aktive vulkaner, enorme gletchere, uberørt vildmark og ren luft. Reykjavik, som er verdens reneste hovedstad, er en herlig blanding af international hovedstad og charmerende provinsby indrammet af hav og bjerge. Byen har 115.000 indbyggere og er en spændende destination for grupperejser.
Grundet landets placering på den midtatlantiske ryg er der megen vulkansk og geometrisk aktivitet. Island har været beboet siden ca. 874, hvor den norske høvding Ingolfur Arnarson blev den første permanente bosætter.
Har du spørgsmål? Ring til os på 98 12 70 22 eller skriv en mail til info@eurotourist.dk – vi står altid til rådighed for en snak og giver gerne et godt råd eller to med på vejen.
8 dage/7 nætter:
Fra kr. 8.995,- pr. person
Prisen inkluderer:
Flyrejse Danmark - Reykjavik t/r inkl. lufthavnsskatter og -afgifter
7 overnatninger i dobbeltværelse inkl. morgenmad på 2-3 stjernet hotel i Reykjavik
Privat bustransport lufthavn - hotel t/r
3 x 3-retters middag på restaurant
Halvdags byrundtur med guide
Heldagsudflugt til Golden Circle
Halvdagsudflugt til Den Blå Lagune inkl. entré
Halvdagsudflugt til hestefarm med islandske heste
Halvdagsudflugt til hvalsafari
Entré til Nationalmuseet
Entré til Sagamuseet
Entré til Vikin Museet
Entré til Settlement Exhibition
Afgift til Rejsegarantifonden samt obligatorisk EU-ansvarsforsikring
Ovennævnte pris er baseret på 25 betalende deltagere.
Prisen afhænger af den aktuelle pladssituation på fly og hotel, gruppens størrelse samt den ønskede rejseperiode.
Rejsen kan afkortes eller forlænges, og turens indhold kan tilpasses efter jeres ønsker.
Programforslag for grupperejse til Island
Dag 1: Afrejse med fly fra Danmark til Island, Reykjavik med ankomst sidst på eftermiddagen. Bustransfer fra lufthavn – Reykjavik for indkvartering på hotel i Reykjavik. Middag på restaurant i gåafstand fra hotellet.
Dag 2: Formiddag ca. 3 timers byrundtur med bus i Reykjavik. Reykjavik er hovedstaden og den største by i Island. Hallgrimskirkja er med sit 75 m høje særprægede tårn Reykjaviks vartegn. Kirken er Islands største med 1200 siddepladser, og det tog næsten 40 år at fuldføre kirken. Eftermiddagsbesøg på National Museet, som giver indblik i Islands historie og ”The 871 +/- 2 settlement Exhibition”, resterne af et langhus fra vikingetiden med Islands ældste menneskelige levn fra omkring 870 f. kr.
Dag 3: Golden Circle Tour, varighed ca. 8 timer. Bustur med besøg ved de varme kilder ved Geysir, hvor springkilden Stokkur sprøjter kogende vand og damp op i luften ca. hver 5. minut. Der besøges også Tingvellir, hvor landmændene i 930 stiftede et ting, der blev verdens ældste parlament. Desuden gøres der stop ved Gullfos, et imponerende vandfald, samt ved vulkanen Hekla. På turen får man et godt indtryk af de forskellige naturtyper i Island.
Dag 4: Formiddagsvandretur på egen hånd.
Eftermiddag: entré samt badning i ”Den Blå Lagune” efterfulgt af middag på restaurant ved ”Den Blå Lagune”.
Den Blå Lagune er damme med varmt, mineralholdigt saltvand fra undergrunden, omgivet af lavasten og sorte sandstrande – et af de mest besøgte turistmål på Island. I det indhegnede område holdes temperaturen på konstant 37-39 grader. Middag på restaurant ved Den Blå Lagune.
Dag 5: Formiddag på egen hånd, evt. badning i en af byens varme kilder. Eftermiddagsbesøg på hestefarm med mulighed for ridning på islandske heste. En tur på hesteryg er en god måde at opleve den smukke islandske natur på. Den islandske hest er dejlig behagelig at ride på både for den erfarne og den uerfarne rytter.
Dag 6: Formiddagsbesøg på ”Vikin Museet” – Reykjaviks Maritime Museum. Museet har til huse i en tidligere fiskefabrik beliggende i Reykjaviks gamle havn. Museets skiftende udstillinger viser udviklingen af Islands fiskeindustri og kystkulturen gennem årene. Eftermiddag: ca. 3 timers hvalsafari. Der ses oftest vågehvaler, grupper af hvidnæbbede delfiner og marsvin. Desuden ses der meget ofte de populære pukkelhvaler og til tider spækhuggere, fin-, sei- og blåhvaler.
Dag 7: Formiddag på egen hånd, evt. shopping af souvenirs. Eftermiddagsbesøg på ”Saga Museet” efterfulgt af middag på ”The Viking Restaurant”.
Sagamuseet tager dig igennem vikingetiden og viser berømte figurer samt begivenheder på Island ved hjælp af voksfigurer.
Dag 8: Morgenafgang med fly retur til Danmark.