Tag på studietur til Bristol
Priser fra kr. 2.495,- pr. person
Bristol, som med sine 500.000 indbyggere er den største by i sydvest England, har været en vigtig havneby, men den tid er for længst forbi. Byens søfartsarv kan stadig ses og høres, idet den lever videre på den historiske havn, hvor der findes museer og gallerier, cafeer og pubber samt både og færger. Byen er et skatkammer af museer, fx Bristol Museums & Art Gallery og Museum of Costume.
På jeres studietur til Bristol kan I klatre ombord på SS Great Britain, verdens første ocean-sejlende skib af jern. Bristols domkirke fra 1140 er ikke at forglemme. Byen er også særdeles velegenet til shopping, og der findes både de store kendte stormagasiner, specialbutikker samt antikvitetsmarkeder. Omkring Bristol er der ligeledes mange spændende steder at besøge, f.eks. Bath, Stonehenge, Glastonbury og Wells.
Hvad kan I opleve på jeres studietur til Bristol?
SS Great Britain
Museumsskib, som ligger permanent i Bristols havn og er en af de mest besøgte seværdigheder i byen. Hør om skibets begivenhedsrige rejser.
Clifton Suspension Bridge
Denne berømte hængebro er Bristols vartegn og stolthed. Broen er tegnet af I.K Brunel, der også stod bag SS Great Britain.
We The Curious
Eksperimentarium, hvor I bl.a. kan lære om animation, udforske det menneskelige hjerte, se film i planetariet og måske møde en hjerneforsker.
M Shed
Museum, der omhandler Bristol og dens udvikling. Dyk ned i byens historie; stederne, menneskerne og deres fortællinger. Her er gratis entré.
St. Mary Redcliffe Church
Et mesterværk indenfor gotisk arkitektur. Den 800-år gamle kirke gemmer på et smukt interiør og et verdensberømt orgel.
Smoke & Mirrors
En lille teaterpub, som byder på magiske shows med tryllekunstnere fra hele verden. Her arrangeres også stand-up comedy og livemusik.
Oakham Treasures
Museum med fantastiske og omfangsrige udstillinger om fortidens landbrug samt detailhandel. Se genskabte forretninger, som de har set ud gennem årene.
Bristol Museum & Art Gallery
Et kulturelt skatkammer med egyptiske mumier, kunst, dinosaurer og natur - alt samlet på ét museum. Her er gratis entré.
Indkvartering på studietur til Bristol
YHA Bristol Hostel
14 Narrow Quay, BS1 4QA Bristol, Tel.: +44 (0) 870 770 5726
Vandrerhjemmet ligger perfekt lige ved havnen i centrum af Bristol og er design- og indretningsmæssigt af meget høj standard. Med dets beliggenhed har det en perfekt udsigt over havnen.
Vandrerhjemmet har 130 senge fordelt på 2-, 4-, 5-, 6- og 10-sengsværelser. Alle har håndvask, skabe med lås og centralvarme. 12 værelser har eget bad/toilet. Faciliteter: 2 klasseværelser med plads til 25-50 personer, TV-/spillerum, cafeteria med 50 pladser, lounge, vaskeri, elevator, valuta veksling og butik. Er delvis egnet til handicappede. Sengelinned samt egne håndklæder skal medbringes.
Vejledende priser
Bus for jer selv
6 dage/3 nætter
Antal personer | Vejl. pris pr. person |
---|---|
78 betalende deltagere | kr. 2.495,- |
48 betalende deltagere | kr. 3.060,- |
26 betalende deltagere | kr. 4.625,- |
Rejse med fly
5 dage/4 nætter
Vejl. pris pr. person |
---|
kr. 2.930,- |
Prisen inkluderer (bus for jer selv):
Busrejse hjemsted – Bristol t/r. Natkørsel begge veje
Euro Tunnel Calais – Folkestone t/r
Bus til rådighed i 8 sammenhængende timer dagligt (pånær ankomst- og afrejsedag)
3 x overnatning i flersengsværelser inkl. morgenmad
Afgift til Rejsegarantifonden samt obligatorisk EU-ansvarsforsikring
Prisen inkluderer (fly):
Fly København – London t/r på økonomiklasse
Skat/lufthavnsafgifter samt bagage
4 x overnatning i flersengsværelser inkl. morgenmad
Afgift til Rejsegarantifonden samt obligatorisk EU-ansvarsforsikring
OBS! Ved rejse med fly er transport fra London lufthavn til Bristol IKKE inkluderet i prisen. Kan tilkøbes.
Priserne er baseret på rejse i 2024-2025. Flypriserne er kun vejledende, da disse afhænger af den aktuelle pladssituation på indkvarteringssted, gruppens størrelse samt den ønskede rejseperiode. Rejsen kan afkortes eller forlænges, og turens indhold kan tilpasses efter jeres ønsker.
Skal vi hjælpe med jeres næste studietur?
Hos os er personlig betjening i højsædet, og vi tilbyder en fast kontaktperson fra start til slut. Vi skræddersyer rejsen 100% efter jeres behov. Fortæl os om jeres ønsker, så sender vi et tilbud på netop jeres rejse. Vores rejseeksperter Ann, Heidi og Maria sidder klar til at hjælpe.