Tag på studietur til Hamburg
Priser fra kr. 1.225,- pr. person
På en studietur til Hamburg oplever I en smuk gammel Hansestad i Nordtyskland – kun 155 km fra den danske grænse. Hamburg er ung, moderne, sympatisk og åben overfor verden og samtidig en by fuld af modsætninger.
Tysklands næststørste by og en af Europas vigtigste handelsbyer. Hamburg er en shoppers paradis med indkøbscentre og shoppingarkader næsten overalt. Desuden byder Hamburg på utallige historiske seværdigheder, som byens 1200 år gamle historie har efterladt. Yderligere skal nævnes, at Hamburg har ca. 2500 broer over byens mange kanaler – det er flere end i Venedig, Amsterdam og London tilsammen.
Har du spørgsmål? Ring til os på 98 12 70 22 eller skriv en mail til info@eurotourist.dk – vi står altid til rådighed for en snak og giver gerne et godt råd eller to med på vejen.
Hvad kan I opleve på jeres studietur til Hamburg?
Seværdigheder og aktiviteter er der masser af, når studieturen går til Hamburg.
Miniatur Wunderland
1.300 m2 stor modeljernbaneudstilling med imponerende 15 km jernbanespor, hvor der kører 1000 modeltog.
Havnerundfart med dansktalende guide
Se de smukke, gamle huse langs Alster-søerne og ikke mindst den nye, flunkende arkitektur langs floden Elben, der er Hamburgs livsnerve.
Planten un Blomen
Hamburgs botaniske have, som dækker 25 hektar fyldt med et imponerende udvalg af eksotiske planter og blomster.
Chokolademuseet Chocoversum
Lugte-, føle- og smagssanserne involveres i denne 90 minutters rundvisning inkl. fremstilling af egen plade chokolade.
Koncentrationslejren Neuengamme
Fra 1938 til 1945 befandt Nordvesttysklands største koncentrationslejr sig i Neuengamme. Afstand fra Hamburg knap 30 km.
St. Michaelis Kirke
Hamburgs velkendte barokkirke med en flot udsigt over byen fra det 132 meter høje kirketårn.
Hamburg Rådhus
Hamburg rådhus er fra 1897 og er med 647 værelser samt mægtige sale større end selveste Buckingham Palace.
Volksparkstadion
Volksparkstadion er hjemmebane for Hamburger SV, som har haft flere danske spillere gennem tiden, bl.a. Lars Jacobsen og Stig Tøfting.
Fagprogram
Vi kan bl.a. hjælpe med besøg på følgende virksomheder:
- Airbus – få en rundtur på Airbus-fabrikken og se, hvordan de store fly produceres og samles.
- Deutsche Bahn – besøg Tysklands største togfirma på deres service- og vedligeholdelsesafdeling i Hamburg med bl.a. ICE-tog.
- Hamburg Brandstation – hør om arbejdet på brandstationen, førstehjælp, m.m.
- Ratsherrn Brauerei – bryggeribesøg.
Indkvartering i Hamburg
A&O Reeperbahn
Reeperbahn 154, 20359 Hamburg
Beliggende lige midt i St. Pauli-området på Reeperbahn – et område med mange restauranter og barer. Der er kun 100 meter til den nærmeste S-bahn-station Reeperbahn. Her er gratis wi-fi og døgnåben reception. Vandrerhjemmet tilbyder 6- og 8-sengsværelser til eleverne og dobbelt- og enkeltværelser til lærerne (mod tillæg). Alle værelser er med privat bad/toilet. Sengelinned er inkluderet, men håndklæder skal medbringes. Mulighed for tilkøb af halv- og helpension.
A&O Hamburg City
Spaldingstraße 160, 20097 Hamburg, tel.: +49 40 18 12 98 – 40 00
Beliggende kun 10 min. gang fra Hovedbanegården. Vandrerhjemmet har døgnåben reception, gratis wi-fi og mulighed for tilkøb af halv- samt helpension. Vandrerhjemmet tilbyder moderne værelser fordelt på 4-8-sengsværelser samt dobbelt- og enkeltværelser (mod tillæg). Alle værelser er med eget bad/toilet. Sengelinned er inkluderet, men håndklæder skal medbringes.
A&O Hamburg Hauptbahnhof
Amsinckstr. 2-10, 20097 Hamburg
Tel.: +49 40 64 42 104 – 56 00
Beliggende kun 500 meter fra Centralstationen. Vandrerhjemmet tilbyder halv- og helpension, receptionen har døgnåbent og der er gratis wi-fi. Vandrerhjemmet tilbyder 267 moderne værelser fordelt på 4-8-sengsværelser til eleverne og dobbelt- og enkeltværelser til lærerne. Alle værelser er med eget bad/toilet. Sengelinned inkl. men håndklæder skal medbringes. OBS! Håndklæder er inkluderet i enkelt- og dobbeltværelser.
Vejledende priser
Bus for jer selv
4 dage/3 nætter
Antal personer | Vejl. pris pr. person |
---|---|
78 betalende deltagere | kr. 1.395,- |
48 betalende deltagere | kr. 1.600,- |
26 betalende deltagere | kr. 2.335,- |
FlixBus
4 dage/3 nætter
Vejl. pris pr. person |
---|
kr. 1.225,- |
Prisen inkluderer (bus for jer selv):
Busrejse hjemsted – Hamburg t/r. Dagskørsel begge veje
Bus til rådighed i 8 sammenhængende timer dagligt (pånær ankomst- og afrejsedag)
Overnatning i flersengsværelser inkl. morgenmad
Afgift til Rejsegarantifonden samt obligatorisk EU-ansvarsforsikring
Prisen inkluderer (FlixBus rutebus):
Bus fra FlixBus’ afgangsbyer – Hamburg t/r
Overnatning i flersengsværelser inkl. morgenmad
Afgift til Rejsegarantifonden samt obligatorisk EU-ansvarsforsikring
Prisen er baseret på rejse i 2024-2025. Prisen afhænger af den aktuelle pladssituation på indkvarteringssted, gruppens størrelse samt den ønskede rejseperiode. Rejsen kan afkortes eller forlænges, og turens indhold kan tilpasses efter jeres ønsker.
City Tax skal betales direkte til indkvarteringsstederne.
Det siger vores kunder...
“Vi rejste med tog på en 3-dages ekskursion til Hamburg, og hele forløbet blev håndteret dygtigt og professionelt. God dialog, god information, når der var spørgsmål. Jeg vil helt sikkert kontakte Euro Tourist igen, når der er en regulær studietur, der presser sig på.”
– Munkensdam Gymnasium