Studietur til Silverlake Camp - med kano og dræsine
Priser fra kr. 605,- pr. person
I Dalsland, som har et af Europas fineste søsystemer som skabt til kanoture, ligger Silverlake Camp 200 km fra Göteborg, 278 km fra Varberg og 450 km fra Helsingborg. En spændende destination for en studietur eller skolerejse. Her er 1000 km af roligt kanovand, hvilket gør det muligt at planlægge en rute, hvor I ikke skal padle samme sted to gange. Vandstrømme er der ikke nogen af, til gengæld kan vinden få indflydelse på, i hvilken retning I starter turen. Oplev den fascinerende, svenske vildmark på nært hold med udgangspunkt i Bengtsfors eller Kråkviken i Dalsland.
Har du spørgsmål? Ring til os på 98 12 70 22 eller skriv en mail til info@eurotourist.dk – vi står altid til rådighed for en snak og giver gerne et godt råd eller to med på vejen.
Aktiviteter
En god kano er en forudsætning for en god tur! Silverlake Camp's kanoer er alle stabile, synkefrie og i det hele taget meget søsikre. Alle kanoer er godkendt af Sjöfartsverket.
En anderledes start eller afslutning på kanoturen kan være med dræsine på den nedlagte jernbane mellem Bengtsfors og Årjäng. De 45 km jernbane går gennem et rigtig skønt naturområde langs søerne Svärdlång, Lelång og Västre Silen.

Indkvartering
Indkvartering foregår i medbragte eller lejede telte på afmærkede lejrpladser. De fleste af disse pladser er udstyret med tørkloset, skraldespand og ildsted.
Prisliste
SILVERLAKE | KANO | KANO & DRÆSINE | ||
---|---|---|---|---|
Antal deltagere | Lavsæson | Højsæson | Lavsæson | Højsæson |
20 | 1.045 | 1.125 | 1.390 | 1.435 |
26 | 870 | 950 | 1.215 | 1.260 |
32 | 765 | 840 | 1.105 | 1.155 |
40 | 670 | 750 | 1.010 | 1.060 |
48 | 605 | 685 | 945 | 995 |
Prisen inkluderer (kano):
Frederikshavn – Göteborg t/r på hverdage med Stena Line eller Sejlads Helsingør – Helsingborg t/r med ForSea mod tillæg, pr. person fra kr. 395,- (Tillæg for sejlads lørdag/søndag)
Bustransport Göteborg/Helsingborg – Kråkviken t/r
3 dages leje i delt kano med padler, redningsveste og lille spade samt affaldsposer
Afgift til Rejsegarantifonden samt obligatorisk EU-ansvarsforsikring
Prisen inkluderer (kano og dræsine):
Frederikshavn – Göteborg t/r på hverdage med Stena Line eller Sejlads Helsingør – Helsingborg t/r med ForSea mod tillæg, pr. person fra kr. 395,- (Tillæg for sejlads lørdag/søndag)
Bustransport Göteborg/Helsingborg – Kråkviken t/r
1 dags leje af dræsine og 2 dages leje i delt kano med padler, redningsveste og lille spade samt affaldsposer
Kano/dræsine transport
Afgift til Rejsegarantifonden samt obligatorisk EU-ansvarsforsikring
Tillæg til kano og kano/dræsine: Obligatorisk naturafgift, SEK 60,- pr. person pr. døgn.
Priserne er baseret på min. 20 betalende deltagere. Prisen afhænger af den aktuelle pladssituation på indkvarteringssted, gruppens størrelse samt den ønskede rejseperiode. Rejsen kan afkortes eller forlænges, og turens indhold kan tilpasses efter jeres ønsker.
